Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indføre regulære Kanniker efter Augustins Regel i Kongehelle Kirke imod
at skaffe de clerici, som hidtil havde indehavt den, Forsørgelse paa
Livstid. Klostret stod ellers ogsaa i Forbindelse med Ebelholts ligeartede
Stiftelse i Sjælland og har maaske derfra modtaget sine første Kanniker.
I 1187 blev Eystein syg om Høsten og laa tilsengs. Da han følte
sig Døden nær, sendte han Bud efter Sverre, og de havde en lang
Samtale. Sverres Saga fortæller, at „Erkebiskoppen bad Kongen om
at tilgive ham alt det, han havde handlet utilbørlig imod ham, og at
de forligtes i alle Dele“. For Troværdigheden heraf er da Sverre selv
eneste Hjemmelsmand, mon det falder lidt vanskeligt at tro, at den
gamle Prælat i den Grad skulde have skiftet Sind, som Tilfældet maatte
være, ifald denne Beretning var fuldt sandfærdig. Den 26de Januar
1188 døde Erkebiskop Eystein efter en mærkelig Regjering. Han blev
begravet i Domkirkens Skrudhus.
Mellem alle Norges Erkebiskopper er Eystein den eneste, som
kan siges at have et literært Navn. Vi have seet, at han har nogen
Andel i Tidens engelske Historieskrivning, forsaavidt angaar norske
Sager. Derhos er han Forfatter af de ovenfor citerede latinske
Optegnelser om St. Olaf og hans Jertegn. Disse Legender bleve senere
tildels oversatte, ikke alene i det norske Sprog, men ogsaa i fremmede,
saa at de kunne siges at have faaet en europæisk Udbredelse. Hans
Forfatterskab var imidlertid ukjendt lige til 1880, da Englænderen Fredrik
Metcalfe, fellow i Oxford, fremdrog dem af en Membran, indbunden
i Sælskind og rimeligvis stammende fra Lyse Kloster, der stod i jevn
Forbindelse med Norge. Haandskriftet, som Metcalfe udgav i det
følgende Aar, indeholder imidlertid foruden de tidligere bekjendte,
hidtil anonyme Ting adskillige før 1880 ganske ubekjendte Sager.
Vi have anført Eysteins Fortælling om, hvad der hændte ham selv,
da han faldt ned ved Domkirken. Man vil desuden finde Beretninger
om Olafs-Mirakler i Forfatterens Tid i Rendalen, paa Gaarden Udtorgar
i Haalogaland, i Liuxa (Øen Lexen), i Ringsaker, ved Fiskerierne i
Lofoten o. s. v. Flere Fortællinger indeholde interessante Enkeltheder
af culturhistorisk Betydning.[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
