Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - III. Erik. (1189—1206)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
III.
ERIK.
(1189—1206).
I Slaget ved Holmengraa (1139) havde foruden andre Islændinger
ogsaa kjæmpet to Brødre, Ivar Skrauthanke og Jon Kauda,
Sønner af Kalf den Range, men paa forskjellig Side, idet Ivar stadig
havde fulgt Kong Magnus Blinde, medens Jon kjæmpede for Inge
og Sigurd Haraldssønner. Ivar, der kun undgik Døden ved at flygte
over paa Broderens Skib, blev siden Biskop i Nidaros (den næstsidste
før Erkesædets Tid) og var Fader til Erkebiskop Erik, der vistnok var
født længe før 1139 og altsaa, medens Faderen endnu ikke var
indtraadt i geistlig Stand.
Det første Spor, vi finde af Erik Ivarssøn, er, at han 1150
skal være indtraadt i St. Victors Kloster i Paris for regulære
Augustinere af streng Observants.[1] Hvorlænge han her har opholdt sig,
er ubekjendt, men Efterretningen er interessant. Han er den første
Nordmand, som med Bestemthed vides at have studeret i Paris, og fra
nu af kan i længere Tid spores Forbindelser mellem Norge og det
berømte Kloster St. Victor.
Derefter tabe vi Erik af Syne, indtil vi igjen møde ham i
Norge og det som Biskop af Stavanger. Denne Stilling synes han at
have opnaaet senest 1171 eller 1172, da hans Forgjænger i Stavanger
Aamunde omtales som forhenværende Biskop.[2] Om Eriks Færd i
Stavanger vides, at han, ligesom sin Erkebiskop Eystein, hørte til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
