Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - III. Erik. (1189—1206)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indvielsen af Gumløse Kirke i Skaane.[1] I Marts 1201 døde Erkebiskop
Absalon. Hans Testamente indeholder flere interessante Ting om hans
norske Embedsbrødre, der alle betænktes deri. Erik, „der var
landflygtig for sin Retfærdigheds Skyld“, skjænkede han 100 Mark Sølv og
derhos en blakket Hest; forøvrigt sees, at Erik engang havde foræret
Absalon en udmærket smukt forarbeidet Guldskaal, som nu
testamenteredes den danske Konge. Til „Magister Peter“, Erkebiskop Eriks
Capellan, om hvem vi ellers intet vide, skjænkedes en Kappe med
Graaværksfoder. Martin af Bergen, Njaal af Stavanger og Ivar af
Hamar fik hver 50 Mark Sølv og Nicolas fik tilbage den Sølvskaal og de
Sølvtallerkener, han engang selv havde givet Absalon. Ogsaa en
„Haakon Nordmand“ betænktes med en brun Hest.[2] De norske
Emigranters Opfatning, maaske fornemmelig Biskop Nicolas’s, af Kong Sverre
er aabenbart gaaet over i Saxos Historie, der som bekjendt benegter
Sverres kongelige Herkomst.[3]
At Erik, skjønt blind og aabenbart allerede meget gammel, den
hele Tid under Landflygtigheden ivrig har kjæmpet mod Sverre med
de Vaaben, han havde til sin Raadighed, er tydeligt nok. I Oktober
1198 modtog han en Skrivelse fra den nye Pave Innocents III, der
roser hans Fasthed i Kampen. Af et andet samtidigt Pavebrev seer
man, at Innocents kraftig tager sig af hans Sag og forbyder Danmarks
og Sveriges Regenter at understøtte Sverre, ligesom Paven allerede
nogen Tid i Forveien har advaret Islændingerne mod alt Samkvem med
den banlyste Konge. Forøvrigt misbilligede Innocents bestemt enhver
personlig Deltagelse i Krigen fra Geistliges Side, og Biskop Nicolas’s
Bedrifter kunne altsaa, om Paven har kjendt dem, ikke have havt
hans Billigelse.[4]
Om Domcapitlet og Geistligheden i Erkestiftet under Eriks
Landflygtighed vides kun lidet. At Capitlet i det mindste i 1196 har
aabnet Brevvexling med den romerske Curie, sees af et allerede tidligere
omtalt Diplom.[5] En Chorsbroder i Nidaros, der særlig vides at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
