- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
31

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - III. Erik. (1189—1206)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været Sverre fiendsk, var den Erlend, der foruden at have en
Præbende ved Domkirken ogsaa var Sognepræst til Korskirken i Nidaros.
Han havde meget at sige i Byen og havde ofte været i Trætte med
Kongen om Erkebiskoppens Sag. Han er neppe bleven mindre
forbitret paa Birkebenerne, da Philippus Jarl forførte hans unge og
fagre Hustru og fik hende ned til sig i Oslo, hvor imidlertid dette
Forhold kom til at volde Jarlens Død. Denne Erlend er, saavidt mig
bekjendt, den første Chorsbroder i Nidaros, hvis Navn er bevaret.

Ved Sverres Død 1202 forandredes, som bekjendt, den norske
Krones og Kirkes Forhold. Haakon Sverressøn kaldte Biskopperne
tilbage, de fulgte Indbydelsen, og der skabtes en Art Overenskomst i
svævende Udtryk, som enhver af Parterne kunde fortolke paa sin Vis,[1]
men som dog for lange Tider bragte Striden mellem Kongemagten og
Kirken til at hvile. Erkebispen løste nu naturligvis Sverres
Tilhængere, deriblandt selve den nye Konge, fra Bannet og Landet fra det
Interdict, hvori det var faldet. Men da Pave Innocents erfarede dette,
blev han meget harmfuld og gav disse Følelser Luft i et Brev af 24
Januar 1204. Vistnok maatte han glæde sig over „den voldsomme
Usurpator“ Sverres Død, men „med største Forundring“, skriver han,
„have vi erfaret, at Du, Broder Erkebiskop, ikke har taget i
Betænkning paa egen Haand dumdristig at absolvore den nye Konge og hans
Consorter fra den Excommunications-Dom, hvorunder de ved vor
Kjendelse vare faldne. Det tilkom ikke i nogen Maade Dig, og Du har
handlet paa en Abes Viis, der efterligner et Menneskes Handlinger.
Og ikke alene Du er falden i Vildfarelse, men ogsaa de, der staa i den
falske Formening, at de ere afløste. Derfor paalægger vi Dig og
befaler Dig, at Du forkynder disse, at denne Absolution er tom og
magtesløs, og derefter absolverer dem efter Kirkens Former paa vore
Vegne“.[2] Men allerede paa den Tid, da dette Brev udgik fra Curien,
var Kong Haakon død, og Sagen havde vel derved tabt det meste af
sin praktiske Betydning.

Da Guttorm Sigurdssøn toges til Konge, spillede Erik derved
ingen Rolle, men træder desto mere i Forgrunden, da kort efter Inge



[1] N. G. L. I. 444.
[2] Dipl. Norv. VI. No. 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free