- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
35

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - IV. Thore I. 1206—1214

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præster, som gaa i Krig og udgyde Blod; de skulde afsættes, om de
ikke paa Erkebispens Formaning ophørte hermed.[1]

Nogen Tid efter Thores Hjemkomst stiftedes et nyt Kloster inden
Erkestiftets Grændser. Det var Tautra, det tredie og sidste
Mandskloster for Cisterciensere i Norge. Det grundlagdes af Munke fra Lyse
ved Bergen 29 Marts 1207 og var snart et af de mest ansete i Norge.
Naar det har været sagt, at denne Orden var ganske „eximeret“ fra
biskoppeligt Overherredømme og erkjendte som sin Øvrighed kun
Paven og Generalabbeden i Cistertium,[2] da er dette neppe ganske rigtigt,
navnlig for Nordens Vedkommende. Iethvert Fald stode Klostrene
ikke i det trettende Aarhundrede, saaledes som siden Tiggerordenerne,
i en saadan uafhængig Stilling, men hørte under Diocesanbiskopperne.[3]

Thores Tiltrædelse til Embedet indtraf under den fornyede Kamp
mellem Birkebener og Bagler. Som Vikværing og fordums
Chorsbroder i Oslo have Thores Sympathier vel mest været paa det sidstnævnte
Partis Side. Det kan heller ikke nægtes, at hans Færd i Bergen 1207,
da han bevægede Birkebenerne til at overgive den beleirede Borg,
som han derpaa fik opbrændt, gjør Indtryk af, at han i Grunden stod
paa Baglernes Side; ved denne Leilighed tog han forøvrigt den unge
Skule og de fornemme Kvinder af Birkebenernes Parti til sig, siden
ogsaa Kongesønnen Haakon. Samme Aar fik han i Nidaros Besøg af
sin gamle Herre Biskop Nicolas, der nu ønskede Fred mellem
Partierne. Hertil bidrog da ogsaa Erkebiskoppen, og ved Forligsmødet
paa Hvitingsø (1208) optraadte han som en Art Advocat for Kong
Inge, medens Nicolas naturligvis talte sin Søstersøn Philips Sag.
Philip sees siden at have klaget i Rom over Inge, men Innocents III’s
Brev i den Anledning, der er stilet til Erkebiskop Thore, viser, at
Paven ikke for Tiden vilde blande sig i de norske Fyrsters
Mellemværende.[4] Senere synes Erkebispen nærmest at have sluttet sig til
Haakon Jarl. Han medvirkede (som vi have seet i Forening med


[1] Dipl. Norv. VII No. 5—8. VI No. 10—11.
[2] Saaledes hos Lange, De norske Klostres Hist., 2 Udg. 29.
[3] Se C. Paludan-Müller i det danske Videnskabsselskabs Skrifter 5 R.
Hist.-philos. Afd. IV, 335. — Et nyere og aldeles phantastisk Sagn om Klostrets
Anlæg findes i O. St. Hansens Skrift: Bygdefortælling, Optegnelser fra
Tydalen, S. 32 flg.
[4] Dipl. Norv. VI No. 12.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free