Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - VI. Peter. † 1226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Rom lykkedes det Peter at opnaa Pavens Udnævnelse, der altsaa,
da den ophævede Chorsbrødrenes Valg, er skeet ved Provision. De
fleste Annaler sætte hans Indvielse til 1225, hvilket vel er rigtigt, da
han først ud paa Høsten dette Aar kom tilbage. Han lagde Hjemreisen
over England. Kongen modtog Efterretningen om det heldige Udfald
af Peters Romerfærd af den gamle Birkebeinerhøvding Jon Staal, der
havde været som Pilegrim hos St. Thomas i Canterbury, og takkede
Gud derfor, ligesom han strax skrev et Lykønskningsbrev til den nye
Erkebisp.
Peter af Husastad var af en meget fornem Æt, „Standale-Ætten“.
Han hørte hjemme paa Gaarden af dette Navn paa Inderøen. Faderen,
der ei nærmere kjendes, hed Brynjulf og var igjen Søn af
Lendermanden Baard Standale Brynjulfssøn paa Haraldssønnernes Tid. Peters
Moder var Sigrid, Datter af Lendermanden Peter Burdarsvein, der
havde været en af Kong Sigurd Haraldssøns Formyndere.[1] Ligeledes
var Peter, om end fjernere, beslægtet med Erkebiskop Eystein.[2] Han
var, da han drog til Rom, Chorsbroder i Nidaros, hvilket sees dels af
det ovenfor omtalte Myntprivilegium, hvori han kaldes Peter
Brynjulfssøn, dels deraf, at han som Deltager i Rigsmødet i Bergen opføres
mellem Chorsbroderen Mag. Bjarne og Erkebispens Raadsmand Eystein.
Sandsynligvis har han været gift, førend han indtraadte i geistlig Stand.
Han var da nu Erkebiskop og skyldte Kongen sin Stilling. I
Begyndelsen vare derfor ogsaa Skule og Chorsbrødrene meget
misfornøiede med hvad der var skeet. De skrev ifølge Haakons Saga til
Kongen og klagede over, at „den Bedrager Peter havde kjøbt
Erkebiskopsnavnet for den hellige Olafs Penge“, ja de vilde endog have
ham straffet i Lighed med „andre“ Bedragere. Disse Ytringer ere
mærkelige. Først synes de at vise, at det var blevet bevaret som en
Hemmelighed, at Kongen havde medgivet ham sin Anbefaling til Paven,
hvorfor man altsaa i Nidaros hele Tiden har følt sig sikker paa, at
Sigurd skulde komme igjen som Erkebiskop. Og dernæst have vi
maaske her det første udtrykkelige Vidnesbyrd for den norske Erkestols
Vedkommende om, at den pavelige Confirmation og Palliet vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
