Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - VIII. Sigurd. 1231—1252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end i Rom. Sigurds Romerreise og hans Pallium har forøvrigt uden
Tvivl været kostbare, thi nogle Aar efter finder vi for første Gang
omtalt den siden oftere forekommende Ydelse til Erkebiskoppen, der
fik Navn af subsidium pallii og skulde udredes af Kirkeprovindsens øvrige
Biskopper. Disse og deres Domcapitler havde samtykt heri, og Pave
Gregor IX bekræftede Vedtægten 1237.[1]
De første Aar af Sigurds Virksomhed faldt ind i den Tid, da det
afgjørende Brud mellem Kong Haakon og hans Svigerfader Skule
idelig var at frygte og omsider virkelig indtraadte. Erkebiskoppen søgte
stadig at bevare Freden, og man finder hans Bestræbelser i denne
Retning omtalte i Kongesagaen ved Aarene 1234—1236. Om Høsten 1239
var Erkebiskoppen efter et Møde med Kongen i Bergen paa Søndmøre
i Visitats. Udsigterne vare truende, og Sigurd satte en almindelig Grid
for denne Vinter under Bansstraf for den, der brød den, men til ingen
Nytte. Hertug Skule drog nemlig samtidig til Nidaros, og her naaede
nu hans Stemplinger sit Høidepunkt. Mellem dem, der eggede ham
til at antage Kongenavn, vare nogle af Chorsbrødrene. De „forelæste
ham Lovbøgerne“ for at godtgjøre hans Ret til Broderen Inges
Kongedømme, ligesaavel som til hans private Arv. Aabenbart har dette
været de ved Magnus Erlingsøns Kroning fremkomne Lovbestemmelser,
der vistnok udelukkede Haakon som uægte født fra Thronfølgen, men
rigtignok ogsaa paabøde et Valg, der ikke var foregaaet og ikke søgtes
eller kunde søges opnaaet. Da saa Ørething skulde holdes (6 November
1239) og St. Olafs Skrin forlangtes, var der Uenighed blandt
Chorsbrødrene, om dette kunde tilstedes. Den fraværende Erkebiskop havde
indsat Eystein Sure (sin Farbroder Raadsmanden Eystein?) til Capitlets
Formand og til at svare for dette i de vanskeligste Sager. Han vilde
iethvert Fald have denne Sag udsat til Erkebiskop Sigurds Hjemkomst,
og truede dem med Ban, der bare Skrinet ud. Som bekjendt mødtes
han med Trods, og Skule hyldedes som Konge. Ogsaa Abbeden paa
Nidarholm, den urolige Bjørn, havde ivrig arbeidet for Skule.
Først nogen Tid efter fik Erkebiskoppen paa sin Hjemreise disse
Tidender at vide. Han skrev strax til Kong Haakon og drog ind til
sit Sæde. Da nu Kongen tidlig paa Aaret 1240 ilede til Nidaros og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
