Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - VIII. Sigurd. 1231—1252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod sin ældste ægtefødte Søn give Kongenavn, bestræbte
Erkebiskoppen og Prioren af Elgeseter, Lambe, sig ivrig for endnu at stifte
Forlig mellem Haakon og Skule, hvilket Kongen bestemt afviste. Kongen
ilede saa sydover, Skules Magt tilintetgjordes ved Oslo (24 April) og
kort efter kom han selv som en elendig Flygtning tilbage til Nidaros.
Katastrophen i Elgeseter Kloster og dettes Brand er bekjendt.
Forgjeves havde Erkebiskoppen søgt at redde Hertugens Liv og at
beskytte Elgeseter Kloster for Vold, og efter Skules Fald gjorde han
Vanskeligheder ved at give Birkebeinerne Absolution for deres Færd,
og under hvilke Betingelser og Omstændigheder denne Sag endelig er
ordnet er uvist.[1] I næste Capitel vil man dog finde omtalt et Pavebrev,
som synes at angaa den endelige Afløsning af de i Sagen indviklede
Personer. Erkebiskoppen var forøvrigt i dette samme Aar, 1240, af
Paven anmodet om med de øvrige Biskopper at møde i Rom[2], men
under Omstændigheder, som disse, har det naturligvis været umuligt
at efterkomme en saadan Kaldelse.
Imidlertid havde vigtige Begivenheder fundet Sted i
Kirkeprovindsen og Erkestiftet. Hertug Skule havde i sine sidste Aar stiftet
et Nonnekloster, der blev den sidste Stiftelse af den Art i Erkestiftet.
Til hvilken Orden det hørte, er ubekjendt, men det blev anlagt paa
hans egen Ættegaard, det berømte Rein. Han lod her opføre en
prægtig Klosterkirke af Steen, og i 1238 finde vi hans Søster Sigrid som
Stiftelsens Abbedisse. Ogsaa hans ældste Datter, Dronning Margrete,
endte her sine Dage. At hans yngste Datter, Rangrid, skulde have
efterfulgt sin Faster som Abbedisse, er ikke rigtigt.[3]
Sigurd synes at have været en nidkjær Erkebiskop. I 1232
stevnede han samtlige norske Biskopper til et Møde i Bergen det følgende
Aar, uden at vi dog kjender dettes Forhandlinger. I 1237 har Sigurd gjort
en Henvendelse til Paven angaaende adskillige vigtige Sager.
Navnlig maa han have søgt at foretage, om man saa tør sige, en Oprydning
mellem Episkopatet i de ham underlagte Stifter paa Øerne; thi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
