Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - IX. Sørle. (Serlo). 1253—1254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vistnok af og til har fundet Sted ogsaa her, og som bekjendt ikke er
uden Exempel ved Cardinalernes Pavevalg.
Derefter gjorde Sørle sin Palliumsreise. Hans Valg befandtes ved
Curien ikke at være foregaaet med fuld Iagttagelse af alle canoniske
Former, hvorfor det maatte casseres, men Pave Innocents IV udnævnte
da Sørle ved Provision til Erkebiskop og indviede ham personlig til
Embedet. Dette er vistnok skeet i Perugia i Slutningen af Januar
eller Begyndelsen af Februar 1253.[1]
Samtidig fik Sørle, ligesom allerede Forgjængeren Sigurd, et
Privilegium, ifølge hvilket Ingen ved Pavebreve skulde indtrænges i den
nidarosiske Kirkes Beneficier, medmindre vedkommende Pavebrev
indeholdt en udtrykkelig Undtagelse under Henvisning til dette Privilegium;
nogen fuld Betryggelse opnaaedes altsaa ikke.[2]
Endvidere fik han Ret til selv at absolvere nogle Geistlige og
Lægmænd, der havde gjort sig skyldige i Vold mod Geistlige og i
Mordbrand, saaledes at Vedkommende slap for at søge Afløsing i selve
Rom.[3] Destoværre meddeles ingen nærmere Oplysninger om, hvilke
Personer dette gjelder, og om deres Bedrifter, men skulde det ikke her
ligge nær at tænke paa de Personer, der i 1240 havde optraadt saa
voldsomt og gjenstridigt ved Hertug Skules Drab og voldt Elgeseter
Klosters Brand? At Sagen først nu bringes i Orden, behøver ikke at
være nogen Hindring for en saadan Antagelse.
Et andet Pavebrev tillod Sørle at dispensere hundrede uægtefødte
Geistlige i Nidaros By og Stift, hvis uægte Fødsel (defectus natalium)
egentlig skulde udelukke dem fra kirkelige Embeder. Dog maatte
Dispensation ikke gives „regulære“ Personers (ɔ: Klosterfolks) i Hor
eller Incestus fødte Sønner.[4] Det er aldeles klart, at der her
væsentlig er Tale, ikke om Lægmænds, men om det almindelige (seculære)
Præsteskabs Sønner, og at disse meget hyppig søgte selv at blive Præster.
Dette Forhold fandt ogsaa Sted i Sverige. Da Cardinal Vilhelm fra
Norge drog til dette Naboland, udtalte han sig i et aabent Brev,[5]
Skeninge 1 Marts 1248, saaledes: „Næsten alle Præster vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
