- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
61

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - X. Einar Smørbak. (Enarus). 1255—1263

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Lund, men medens denne helst havde ønsket Ufred, bestræbte Einar
sig af al Magt for at faa Striden bilagt, hvilket ogsaa lykkedes. Den
følgende Vinter tilbragte baade Kong Haakon og Einar i Nidaros, men
der opstod nu Uvenskab mellem dem, uden at Sagaen angiver Grunden.
Einar ledsagede ikke Kongen paa hans Tog for at møde Birger Jarl
1258, og han og Kongen saaes neppe heller i det følgende Aar.

Men saa indtraf en Begivenhed, som fremkaldte en endnu større
Spænding mellem dem, end nogensinde tidligere. Hamars Bispestol
blev igjen ledig. Chorsbrødrene kunde ikke blive enige om det nye
Valg, og Tiden gik hen ud over de tre bestemte Maaneder. Nu havde
Capitlet for denne Gang tabt sin Valgret, og denne var (jure
devolutionis)
gaaet over til Erkebiskoppen. Einar overlod dem vel igjen
Valget, men dette var kun en formel Høflighed, thi han udpegede dem
samtidig en Chorsbroder ved Navn Lodin, og denne Candidat „var ikke
Kongens Ven“. I 1260 reiste saa Kongen til Nidaros og var meget
vred. Han vilde ikke engang modtage Hjelp fra Erkebispen til at faa
sit Skib, der var kommet paa Grund ved Øren, flot igjen. Da Kongen
kom ind i Byen, lod Erkebispen ham dog møde efter Sædvane med en
Procession og kyssede ham. Lodin gik ved Einars Side og kyssede
ligeledes Kongen, „dog ei meget hjerteligt“. Erkebispen vilde fremdeles
holde paa Lodin, men Kongen svarede ikke alene Nei, men appellerede
endog til Einars store Forbitrelse Sagen til Paven. Efterat den unge
Kong Magnus var gaaet mellem dem, trak omsider Lodin sig frivillig
tilbage, og Kongen fik en af sine egne Klerke, en forhenværende
Archidiacon paa Hjaltland Gillebert (formodentlig en Udlænding) frem.
I Sagaen berettes, at Sagen virkelig allerede var kommen til Paven,
og at Gillebert drog til denne, men noget Pavebrev i den Anledning
er ikke forefundet.

Ved dette Kongebesøg i Nidaros var det, at den vigtige
Forandring i Norges Statsret gjennemførtes, hvorefter Kongedømmet for
Fremtiden blev erklæret udeleligt. Ægte Fødsel var, som vi vide, allerede
tidligere gjort til Betingelse for at bestige Thronen, dog saa at ogsaa en
uægte Kongesøn kunde blive Konge, naar ægtefødte Arvinger ikke vare til.

I 1261 mødte Erkebiskoppen begge Kongerne paa Ringsaker og
fulgte dem ned til Gautelven til et der berammet Møde med Birger
Jarl, fra hvilket dog denne udeblev. Derefter ledsagede Einar


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free