Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - X. Einar Smørbak. (Enarus). 1255—1263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongerne lige til Bergen, altid dog saa, at han ivrig holdt sig til Magnus,
med hvem han reiste paa samme Skib og holdt fælles Bord. I
September holdtes saa i Bergen Kong Magnus’s Bryllup med Ingeborg,
Kong Eriks Datter fra Danmark, hvem Biskop Haakon af Oslo som
Formand for et Gesandtskab havde hentet eller snarere bortført til
Norge. Vielsen fandt Sted med overordentlig Høitidelighed den 11
Sept. og udførtes naturligvis af Einar. Tre Dage efter kronede han
saa det unge Par, den første Kroning af en Dronning i Norge.
Magnus drog saa til sine Forleninger ved Stavanger, og Erkebispen sagde
ham mange smukke Ord ved Afskeden.
Det var ikke alene med Kongen, at Einar flere Gange kom i
mindre god Forstaaelse. Ogsaa med sine Chorsbrødre kom han i Strid.
Skjønt Sørles oftere omtalte Gave under Einars eget Ophold ved
Curien, som vi hørte, havde faaet pavelig Bekræftelse, fratog han dog
Capitlet denne Gave.
I den senere Del af Kong Haakons Tid, enten under Erkebiskop
Sigurd eller Einar, eller maaske under dem begge, udvidedes Erkestiftet
derved, at Christendommen idetmindste i ydre Henseende indførtes i
nogle hidtil hedenske Districter Nord for Haalogaland. De nærmere
Omstændigheder ere desværre ubekjendte. Denne Sag staar rimeligvis
i Forbindelse med de gjentagne Løfter om at tage Korset og kjæmpe
mod de Vantro i det hellige Land, som Kong Haakon havde gjort,
men neppe alvorligen tænkt paa at indfrie. Omsider havde han dog
faaet den Indrømmelse af Paven (1241), at en Kamp mod Hedningerne
i Norges umiddelbare Nærhed skulde regnes lige med et Korstog til
Palæstina. At der nu virkelig er anvendt Vaabenmagt mod de
hedenske Lapper, er vistnok urimeligt at antage, men vist er det, at der
af ham anlagdes en Kirke paa Tromsø, der siden sagdes at ligge juxta
paganos, og som senere blev et af de Kongen umiddelbart tilhørende
Capeller. Tidligere havde Lenvigs Kirke (noget i Syd for
Malangenfjord) været anseet for det nordligste christne Gudshus i Verden.[1]
Ogsaa nogle Bjarmer, der flygtede for Mongolerne, fik af Haakon Boliger
i hine Egne, og en Kirke reiste sig ogsaa i Ofoten.
Einar Smørbak døde om Høsten 1263, rimeligvis kort efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
