Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XII. Jon. (Johannes II.) 1268—1282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som hans „Skutilsvende“ selv tredie skulde være frie for alle offentlige
Byrder, medens de øvrige kun skulde være frie selv anden. De øvrige
fire norske Biskopper fik en lignende Ret for 40 Personer. Disse
Biskopstjenere ville vi i en meget senere Tid gjenfinde under Navnet
„Sædesvende“.[1] Navnet „Skutilsvende“ findes derimod neppe siden
anvendt om Erkebispens Folk i noget kjendt Document. Til de store
Indrømmelser i Hovedbrevet føiede den eftergivende Magnus kort efter
endnu en meget væsentlig angaaende Tienden. Medens denne hidtil
kun havde været ydet af Kvægavl, Jordbrug og Fiskeri, udvidedes
den nu til at gjelde omtrent enhver Næring eller Indtægt.[2] Og dette
var endda ikke nok. Kort efter indrømmede Magnus endnu flere
Begunstigelser for Jon, der „styrker os og vor kongelige Magt i mange
gode Ting ved de daglige Forbønner til Gud, som han med faderlig
Velvilje har faaet alle Mænd til at gjøre for os, Dronningen og vore
Børn“ o. s. v. Han udvidede Erkebispens Ret til Sagefald, bestemte
nærmere hans Myntret, gav Ledingsfrihed til alle Steenhuggere,
Tømmermænd o. s. v. og andre Arbeidere ved Nidaros Domkirke, afstod
Tomter i Staden o. s. v. Overhoved bestod der, saavidt man kan see,
det bedste Venskab mellem Konge og Metropolitan. I 1275 havde
han saaledes ifølge Annalerne ledsaget Magnus paa et Tog til Elven.
I Forening havde Magnus og Jon ogsaa, uvist naar, aabnet St. Olafs
Skrin i Domkirken.
Hierarchiet havde altsaa vundet en Seir af den mest vidtrækkende
Betydning. Nu kunde Erkebispen selv skride til at udarbeide sin nye
Christenret, der bærer hans Navn, og som skulde være gjeldende
Kirkelov for det hele Land.
Allerede i Kong Magnus’s sidste Dage er der Spor til, at Jons
Fordringer, der stadig vedbleve at voxe og syntes ikke at ville tage
Ende, dog omsider begyndte at støde paa Modstand, om end ikke fra
Kongen, saa dog fra hans Mænd. Jon havde nemlig opstillet et nyt
og vidtrækkende Krav. Dette fremkaldtes ved den i denne Tid
foregaaede Omregulering af Ledingen, som nu tildels overgik til en reel
Byrde paa Eiendommene. Jon vilde, at Geistlighedens Leilændinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
