Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XII. Jon. (Johannes II.) 1268—1282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde være fri for denne nye Afgift, hvilket maatte fremkalde paa
den ene Side en betydelig Afgang i Kongedømmets, men paa den
anden Side en tilsvarende Forøgelse i Kirkens Indtægter. Det er jo
indlysende, at Kirken kunde forhøie sine Leilændinges Landskyld, naar
den kunde tilbyde dem Gaarde, paa hvilke der heftede ringere Byrder,
end paa andet Leilændingsgods, med andre Ord, det maatte blive
Jorddrotten, som her fik Fordelen, ikke hans Bønder. I denne Anledning
lod Jon den 14de Marts 1280 i Nidaros udstede et Document, som
allerede fra den elegante Forms og Latinitets Side maa vække
Opmærksomhed.[1] Han havde, som man heraf ser, sammenkaldt en Forsamling
bestaaende af sit Domcapitel, samt Abbederne af Tautra og Nidarholm
og Prioren af Helgeseter og lod disse erklære, at Thrøndelagens Kirkers
og andet geistligt Gods der fra umindelig Tid havde været frit for
alle Paalæg af Skatter til Kongen og andre Verdslige og kun svarede
Jorddrotten Landskyld. At denne Erklæring var fremkaldt ved Tvist
mellem Erkebispen og de kongelige Sysselmænd, siger sig selv.
Ved Brevets Udstedelse var foruden en pavelig Nuntius, der
reiste paa Tiendesamlingens Vegne, ogsaa en stor Del Præster af Byen
og Stiftet tilstede. Man faar her en vigtig Oplysning, nemlig om
Antallet af Sognekirker og Sognepræster i Stiftsstaden paa denne Tid,
da vort middelalderlige Kirkevæsen stod i sin Blomst. Tilstede vare
nemlig Sognepræsterne ved Korskirken, Olafskirken, Andreaskirken,
Mariakirken, Clemenskirken, Allehelgenskirken, Michaelskirken og en
Præst fra St. Martins Capelkirke. Sammenligne vi denne
Fortegnelse med en lignende fra 1296[2], finde vi her ogsaa Hospitalskirken
som Sognekirke, ligesaa Martinskirken. Dette store Antal af
virkelige Sognekirker giver en Forestilling om, at Nidaros paa denne
Tid maa have havt et større Indbyggerantal, end man maaske ellers
skulde formode. Byens Handel synes ogsaa at have været ikke
ubetydelig,[3] og Geistligheden, ikke mindst Erkebiskoppen selv, har
visselig taget en vigtig Deel heri. Vi erindre de Forbindelser med England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
