Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XII. Jon. (Johannes II.) 1268—1282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjestebud i Bergen den 29 Juli (Olafsdagen) og drog saa til Nidaros[1].
Her geraadede han strax i Strid med Baronerne Hr. Hallkell
Øgmundssøn (Krøkedans), Hr. Jon Brynjulfssøn (af Hvaal) samt en Sysselmand
Erlend, der sandsynligvis have været ivrig virksomme med Indfordring
af Leding hos geistlige Leilændinger. Erkebispen vilde ikke taale dette,
og den 5te Oktb. 1280 lod han de nævnte Mænd i sit Consistorium, i
Kapitlets og tre Klosterforstanderes Nærværelse advare mod Indgreb i
Kirkens Ret, paaberaabende sig ikke alene Compositionen i Tønsberg, men
ogsaa Bestemmelser af Kirkemødet i Lyon.[2] Men denne Protest fandt
kun døve Øren, skjønt Jon paastod, at Kong Magnus i sin Tid havde
lovet ham igjen at frafalde Ledingspaastandene. Kort efter sees Hr.
Hallkell at være bleven bansat. Der var allerede nu Tale om Appel
til Paven fra Høvdingernes Side, men en Tid stod dog Sagen hen paa
Grund af Forberedelserne til Kong Eriks Bryllup med Margrete af
Skotland. Dette fandt Sted i Bergen om Høsten 1281, og Jon udførte
Vielsen og kronede den unge Dronning, men denne Festlighed var
ogsaa sidste Gang, som han og Kongehuset var fredelig sammen.
Regjeringen traadte stedse kraftigere op, Magnus’s
Tiendebestemmelser afskaffedes, og man kan tilføie selve Compositionen.
Erkebiskoppens Myntret inddroges o. s. v. Nu bansatte Jon, der imidlertid
havde forladt Bergen, ogsaa Hr. Bjarne Erlingssøn af Bjarkø og Hr.
Andres Plytt, uden at disse tog sig dette nær. Den sidstnævnte døde
kort efter, og skulde altsaa ikke være bleven begravet ved nogen Kirke.
Man lod ham dog jorde ved Apostelkirken i Bergen, ja Cantsleren lod
selve Christkirkens Taarn bryde op og Ringning finde Sted saavel fra
denne som alle andre Kirker i Byen! Presterne knurrede, men fik
Valg mellem at falde til Fode eller at være utlæge og valgte det sidste.
Høvdingerne havde appelleret til Rom, og Jon sendte nu ogsaa
Gesandter did. Pave Martin IV var imidlertid optagen af andre og for
ham langt vigtigere Sager. Af de norske Anliggender interesserede han
sig nærmest kun for Pavetiendens Betaling og anmodede derfor i Marts 1282
Kong Erik om her ikke at lægge Hindringer i Veien, hvis der var gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
