Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIII. Erkesædets lange Ledighed (1282—1288). Jørund (1288—1309)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret 1301 skal Paven have stevnet Erkebiskoppen til sig i Rom, og
Jørund begav sig ogsaa afsted paa Reisen, men naaede ikke længere
frem end til Paris[1] og vendte derfra igjen hjem. Chorsbrødrene havde
imidlertid ikke været ledige, men sendt sin energiske Collega Jon Elg
afsted for at tale sin Sag ved Curien. Jon og Jørund stødte sammen
i Brügge i Flandern, og Erkebispen lod Jon fængsle (30 Juli 1301), men
han sattes kort efter i Frihed, og begge Parter stevnedes i den
fremmede By for geistlig Ret. Erkebispen beskyldte her Jon for Tyveri,
men reiste uden at bevise sin Sigtelse.[2] Han drog til Norge, Jon
til Rom.
Maaske har Erkebiskoppen ikke fundet det hensigtsmæssigt strax
at vende hjem til sit Sæde. Man finder ham om Vaaren eller
Sommeren 1302 hos Kongen i Bergen, hvor han nu indviede den
kongelige Apostelkirke, paa hvilken der længe var bygget. Udpaa Høsten
samme Aar var han med Kongen i Oslo til et stort Høvdingemøde.
Jon Elg havde imidlertid brugt Tiden vel i Rom, hvor Bonifacius nu
udnævnte en af sine egne Capellaner til Dommer. En Procurator
mødte efter gjentagne Stevninger paa Erkebispens Vegne og den 11
April 1302 faldt en Dom i Rom, hvorved Jørunds Beskyldninger
afvistes og han selv dømtes i Sagsomkostninger, der nærmere skulde
blive at bestemme.[3] Nogen egentlig Afgjørelse af Stridens
Hovedpunkter synes dog herved ikke at være given, men i disse havde man
jo Narves ovenanførte efter pavelig Bemyndigelse afsagte Dom. I
ethvert Fald var imidlertid den romerske Dom ydmygende for
Erkebiskoppen, der modtog den ved det nysnævnte store Møde i Oslo.
Men man maa ikke tro, at den stridbare Mand gav tabt. Han
fortsatte sine Chicaner og respekterede end ikke den romerske Dom, hvis
Omkostninger nu vare fastsatte til 60 Guldgylden. Capitlet vendte
sig til Paven for at faa Dommen sat i Udøvelse, og Decanen af
Upsala, Everard, modtog fra Rom dette Hverv. Denne befuldmægtigede
igjen Biskop Narve i Bergen og det derværende Capitel til at indføre
Nidaros’s Capitel i dets Rettigheder, og det blev offentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
