- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
91

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIII. Erkesædets lange Ledighed (1282—1288). Jørund (1288—1309)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bekjendtgjort, at Jon Elg og de øvrige Kanniker ikke vare under noget Ban,
men Kirkens lydige Sønner med fulde Rettigheder.[1]

En eneste Kilde, Biskop Laurentius’s Saga, som senere skal
omtales, beretter at Kong Haakon — Aaret er tvivlsomt, men har vistnok,
som Munch mener, været 1303 — indfandt sig i Nidaros for at
beskytte Erkebiskoppen og tvinge Kannikerne til Underkastelse, samt at
disse da faldt til Fode. Men i ethvert Fald har Kongen ikke villet
gjennemføre nogen principiel Forandring i det nu ved Dommen
fastsatte Forhold. Derimod maa man vel antage, at Haakons Optræden
har fremkaldt roligere Tilstande, og at Striden i det mindste for en
Tid er ophørt, hvor stor Forbitrelse der end fremdeles raadede i
Sindene. Man ser af de Vidisser, der i den følgende Tid optoges af
ældre Gavebreve og Privilegier, at Ilden i det mindste har ulmet under
Asken, og Kongen synes ingenlunde at have været Kannikerne fiendsk,
men har tvertimod gjentagne Gange viist dem Naade.[2]

Jørund havde jevnlig, som man allerede har bemerket, reist
udenfor sit Stifts Grændser, og dette var ogsaa Tilfældet i hans
senere Aar. Navnlig var han oftere i Bergen, hvor han 1305 indviede
to Bisper, derimellem Arne Sigurdssøn til Narves Eftermand og af
ham modtog syv Aars Peterspenge. I 1307 visiterede han i de
nordligste Egne og kom endog lige til Vardø, hvor han indviede den nye
Kirke, hvilket er det første Spor til Vardøhuus’s Tilværelse.[3]

I Jørunds sidste Tid opnaaede Kong Haakon 1308 af Paven en
væsentlig Begunstigelse, nemlig frit Patronat over de saakaldte 14
kongelige Capeller. Men Erkestiftet selv kom kun i ringe Grad til at
berøres heraf, thi inden dets Grændser var der kun en af disse Kirker,
nemlig Tromsø (juxta paganos), der var grundet af Haakon
Haakonssøn. At der ved den Tid virkelig arbeidedes paa den lappiske
Befolknings Omvendelse i hine fjerne Egne, fremgaar af et Brev, som
Kongen nogle Aar senere (1313) har udstedt.[4]

Allerede i sin første Regjeringstid havde Jørund holdt et
Provincialconcilium i Nidaros 1290. I 1306 holdt han et lignende i Oslo,





[1] Dipl. Norv. III. No. 62.
[2] Munch N. F. H. IV 2, 389 fgg.
[3] Norsk hist. Tidsskr. 2 R. IV. 492.
[4] Norges gl. Love III. 106 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free