- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
103

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIV. Eilif (Elavus.) 1309—1332

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maaneder senere (12 August): „I have vist erfaret det ulykkelige Tilfælde,
der indtraf saa uventet Mandagen i Paaskeugen, da Kristkirken brændte,
som man kunde kalde Kronen og Prydelsen for dette Land, ja endnu
flere formedelst den hellige Olafs Glands og Værdighed, som vilde
hædre den ved sin Nærværelse og sine herlige Jertegns Trøsteord.
Ikke alene Træværket uden- og indenfor brændte op, men endog
Stenstolper og Klokker med mange dyrebare Sager, Pillarer og Stenbuer
oventil og nedentil, saa at vi have større Skade deraf, end der allerede
er skeet, hvis den ei snart bliver udbedret. Men da vi nu ikke føle
os i Stand til paa egen Haand at udrette et saa stort Foretagende,
trøste vi os med Guds Forsorg og gode Mænds Hjælp til at opreise
den efter Magt og Evne, som vi ere skyldige til. Derfor bede vi alle
Guds, den hellige Olafs og vore Venner og Enhver paa sit Sted, at
hjælpe Kirken til at blive gjenopbygget, hver efter sin Evne, Gud og
den hellige Olaf til Ære, Eder selv til Hæder og Sjelehjælp, og for
at blive delagtige i alt det Gode, som skeer fra dette hellige Sted og
al den Aflad, Paven har skjænket alle dem, der give sine Fæmon til
Opførelse af denne Domkirke. Bevare Eder Gud og den hellige Olaf
uden Ophør.“[1] Lignende Breve ere vistnok sendte om i den hele
Kirkeprovinds og vist ogsaa adskillige Gaver indkomne. Fra Island
berettes, at der overalt blev bedet for Kirken og samlet Bidrag.[2] At
Kong Magnus just samtidig udstedte et Beskyttelsesbrev for Kirkens
Pilegrimme med Forbud mod, at Indbyggerne i Solør og Østerdalen
skulde fortrædige dem,[3] staar naturligvis i Forbindelse med Ulykken.
En uheldig Omstændighed har det formodentlig været, at just ved
denne Tid de pavelige Udpresninger gik for sig.

Efter Domkirkens Brand, der maatte gaa Erkebiskoppen nær til
Hjerte, erfarer man ikke meget om ham. Han døde ifølge Annalerne
2 November 1332, efterladende sig et agtet Navn i Historien.

*







[1] Dipl. Norv. VII. No. 126.
[2] Laurentii Saga cap. 62.
[3] Norges gamle Love III. 154.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free