- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
112

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XV. Paal. 1333—1346

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Som Kanniker under Paal kan næstefter den, der blev hans
Eftermand, nævnes Thorstein Erikssøn, der baade i 1336 og 1342 paa hans
Vegne aflagde det skyldige Besøg ved Curien.[1] Denne Thorstein var
først Kannik i Oslo, men 1336 fik han paa Paals Anbefaling et
Pavebrev paa et Canonicat ogsaa i Nidaros.[2] Jeg anseer det ikke
urimeligt, at han kan være den samme Thorstein, der efterfulgte den 1342
afdøde Haakon som Biskop i Bergen, og siden blev et Offer for den
store Mandedød.

Paa den Tid, da Paal var i Avignon for at hente sit Pallium,
bereistes de nordiske Lande af en pavelig Collector Petrus Gervasii.
Pave Benedict XII (1334—1342) gav imidlertid kort efter et sjeldent
Exempel paa en nøisom Pave, fri for den sædvanlige Gridskhed og
Nepotisme. Han tilbagekaldte 1336 en af sin Forgjænger 1333
udskreven Sexaarstiende til det hellige Land, da det paatænkte Korstog
var blevet hindret (det blev forøvrigt alle disse paatænkte Korstog),
ja han befalede endog, at hvad der allerede maatte være indkommet,
skulde betales Vedkommende tilbage.[3] Men allerede under
Eftermanden Clemens VI (1342—1352) søgte det pavelige Kammer atter at
tilrive sig alt, hvad det kunde naa. Gamle Restancer af tidligere
Tiendepaalæg bleve saaledes nu inddrevne.

Med sin svenske Collega i Upsala kom Paal Baardssøn i en
Strid, der frembyder megen Interesse. St. Olaf var tidlig bleven
ogsaa Sveriges Folkehelgen, og især fra de nordlige Egne af Naboriget
skede meget hyppige Valfarter til Nidaros. Vel fik Sverige i det
tolvte Aarhundrede sin egen Kongehelgen i St. Erik, men Olaf
vedblev at indtage en Plads ved hans Side. I Domkirken i Upsala havde
de to Konger sit fælles Alter, begge anraabtes i Forening, og der
gjordes Løfter til dem begge under Et, paa Sveriges Banner vare de
begge anbragte. De norske Erkebiskopper havde endog formaaet at
omgjøre de frivillige Gaver til Nidaros Domkirke fra Ångermanland og
Helsingeland til en fast aarlig Skat, og i 1336 havde denne endog
vundet pavelig Bekræftelse.[4] Herimod gjorde nu Erkebiskop



[1] Storms romerske Afskrifter.
[2] Dipl. Norv. VI. No. 149. Han kaldes her med Tilnavnet Kumpe.
[3] Dipl. Norv. VI. No. 150.
[4] Dipl. Norv. I. No. 235.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free