- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
116

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XVI. Arne Vade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medgivet Arne et Anbefalingsbrev til Kongen[1] og beder ham siden
indstændig om at fortælle om sit Samvær med denne. Arne synes at
have været en velhavende Mand og eiede Jordegods i flere Bygder
omkring Nidaros. I 1336 havde han for sin Moders Sjel skjænket
Chorsbrødrene og deres Commune to Gaarde, Gemlin i Skaun og
Vormedal i Orkedalen.[2]

Ved Paals Død valgte Chorsbrødrene i Februar eller Marts 1346
enstemmig Arne til Erkebiskop. Han drog derpaa til Avignon, og den
30te August blev han af Clemens VI bekræftet i sin Værdighed og fik
de sædvanlige Følgeskrivelser, og af et senere Brev (16de Sept.) sees,
at han nu var indviet af Cardinal-Biskoppen af Albano, Gaucelinus.
Kort efter fik han Paalæg om at virke for Indsamling af Peterspenge
og af de fremdeles udestaaende Restancer af den Sexaarstiende, der
var paalagt af Kirkemødet i Vienne og af den af Pave Johannes XXII
udskrevne Treaarstiende.[3] Uvist af hvilke Grunde forlængede imidlertid
Arne sit Ophold i Udlandet en god Stund, thi af Annalerne sees, at
han først i 1347 kom hjem til sin Stol. Han skal ifølge samme Kilde
før sin Bortreise have beskikket som Official Chorsbroderen Aslak, der
tidligere (1341—1342) havde fungeret som Visitator paa Island og derefter
omtales i samtidige Breve, men i et Diplom af 1ste Marts 1346 nævnes
dog en anden Official, nemlig Sira Haakon (Eysteinssøn).[4]

Strax ved sin Regjerings Tiltrædelse lod Arne Vade udgaa en
mærkelig Forordning eller Hyrdebrev af samme Slags som det tidligere
omtalte af Forgjængeren Paal.[5] At han ogsaa har udfærdiget et
„Statut“ eller Samling af kirkelige Bestemmelser, er vist,[6] men dette
haves ikke mere. Et saadant Statut forudsætter ogsaa, at han har
holdt et Provincialconcilium. Et saadant omtales virkelig ogsaa i den
Hamarske Biskopskrønike.[7] Det henføres der til 1347.



[1] D. N. VIII No. 102. (Flere Breve fra Haakon til Arne i D. N. VII—VIII.)
[2] D. N. III. No. 184.
[3] D. N. VI. No. 178, 180, 181.
[4] I disse nævnes undertiden Aslak Arnessøn, undertiden kun Aslak;
rimeligviis er det samme Person. Haakon nævnes D. N. V. No. 186.
[5] Trykt i Norges gl. Love III. 295—301 og udførlig gjengivet af Keyser i
D. n. K. Hist. II. 307 fgg.
[6] N. G. L. III. 303.
[7] Jens Nilssøns Visitatsbøger S. 582.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free