- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
121

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XVII. Olaf I. 1350—1371

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

glemte. I 1353 var den pavelige Collector Johannes Guilabberti
tilstede i Nidaros, og Abbed Halvard maatte da forpligte sig til i
Anledning af sin Provision at betale inden et Aar 15 Mark Sølv og
herfor pantstille sit Kloster og dets løse og faste Eiendom.[1] Herefter
var Nidarholms Kloster opført paa den pavelige Taxationsliste med
75 fl. (= 15 Mark), men den nye Abbed synes dog aldrig at have
betalt mere end et Afdrag paa denne Sum, og de følgende have neppe
nogensinde erlagt den. Nidarholm er det eneste norske Kloster, der
anføres paa Taxtfortegnelserne over de høiere geistlige Stillinger i det
catholske Europa.[2] Undtagelsesvis have dog ogsaa andre Abbeder
erlagt Tiltrædelsesafgift i enkelte Tilfælde.

Det Aar, i hvilket Olaf færdedes i Avignon, var Jubelaar;
Paven havde nemlig fundet det fordelagtigt at lade Jubelaaret, der af
Bonifacius VIII, denne Indtægtskildes Opfinder, var bestemt til at
finde Sted ved hvert Seculums Udgang, feire ogsaa ved hvert
Aarhundredes Midte, dog ikke i Avignon, men i det forladte Rom. Ogsaa
fra Norge kom der, trods Mandedøden, vel Nogle, idetmindste
kjendes fra Annalerne en høifornem Pilegrim fra Nidaros Stift, den forrige
Drotsete Hr. Erling Vidkunnssøn af Bjarkø og Giske, der „red til Rom
med to Svende“. Han og Erkebiskoppen, hvilke altsaa maa have mødt
hinanden underveis, med mindre ogsaa Olaf skulde have søgt til Rom,
hvilket ikke er rimeligt, skulle være komne tilbage til Norge den 11
April 1351.[3] I det følgende Aarhundrede optegnedes der i Aslak Bolts
Jordebog,[4] at Hr. Erling engang skal være bleven fangen i England,
men af Erkebisp Olaf være bleven udløst med Guld og Sølv, hvorfor
Hr. Erling til Gjengjeld skjænkede eller pantsatte Øen Thjotta og
Gaarden Telgareim paa Helgeland. Det er bleven antaget, at det var paa
denne Reise, at Erling faldt i hint engelske Fængsel,[5] men det
siges intetsteds, at saa var Tilfældet, og det synes lidet sandsynligt, at





[1] D. N. VIII. No. 160.
[2] See navnlig Listen i Døllingers Beiträge zur politischen &c. Gesch. der
sechs letzten Jahrhunderte II. 173. Denne Taxtfortegnelse, tilligemed nogle
andre er aftrykt i mit Universitetsprogram: Symbolæ ad hist. eccl. etc. p. 18—21.,
hvortil henvises.
[3] Annalerne, Storms Udg. S. 355.
[4] Udg. af Munch, fol. 132.
[5] Munch, N. F. H. Unionsp. I. 509. Lange (Norsk Tidsskr. 1850. 59)
har derimod med Føie udtalt sig mere forbeholdent.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free