Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XVII. Olaf I. 1350—1371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embeder, Theologiens Studium, er veget for Kirkerettens, al den
christelige Aand synes at være død og forglemt.
Allerede kort efter Olafs egen Provision begyndte dette Curiens
Hærverk ogsaa i Norge. Stavanger Bispestol var bleven ledig 1350,
men uheldigvis valgte man en uægtefødt Mand. Denne maatte altsaa af
Paven dispenseres for sin defectus natalium og blev det ogsaa, men døde
saa under Opholdet i Rom, og Bispestolen var altsaa „ledig ved Curien“,
det vil sige, hjemfalden Pavens udisputerlige Provision. En svensk
Mand, Sigfrid, der var i pavelig Tjeneste (som en af de Pønitentiarier,
der maatte være Folk af forskjellige Nationaliteter for Sprogenes
Skyld), forstod at benytte Leiligheden og blev provideret, men fra
nu af maatte Stavanger Bispestol ved hver Ledighed betale det
pavelige Kammer 250 Gylden i Servitspenge. Ikke længe efter blev
Oslo Stift ledigt. Den samme Sigfrid, der atter var i Rom, fik nu
Paven til at give ham den bedre Stol, der da sattes i 500 Gyldens
„Servitium“. Hjemme havde man valgt paa sædvanlig Maade en ny
Biskop i Oslo, der endog i god Tro var bleven indviet af Erkebispen,
men han maatte finde sig i at fortrænges og være glad ved at faa
Stavangers Stift ved Provision. Efterhaanden bleve altsaa Bispestolene
saaledes skatskyldige, dog saa at de islandske fordetmeste factisk besattes
paa den gamle Maade.[1]
Netop paa samme Tid, som den norske Kirke maatte see sin
Forfatning lemlæstet af en bundfordærvet Curie i Avignon, havde den
at kjæmpe med den store Mandedøds ødelæggende Virkninger. At
denne skrækkelige Ulykke har givet Norge et Knæk, som først sent
forvandtes, er utvivlsomt. Hvad Geistligheden angaar, da var den for
en meget stor Deel bortdød og Udsigterne til at faa ledige Pladse
besatte ikke store. Ikke alene var nemlig Landets Befolkning stærkt
formindsket, men Lysten til at gaa i Kirkens Tjeneste var sikkert
saare liden hos de Gjenlevende, for hvem det praktiske Liv havde saa
mangesidigt Brug, og hvem Arv, Ledighed i Eiendomme o. s. v. syntes
at aabne Udsigter, langt mere tiltrækkende, end et Alter eller et Kloster.
Utvivlsomt har man ikke alene maattet tage til Takke med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
