- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
124

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XVII. Olaf I. 1350—1371

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præsteemner, man kunde faa, uden at kunne stille store Fordringer, men man
har ogsaa været nødt til at slaa flere Kirker, der tidligere havde havt
sine egne Præster, sammen under en fælles Præst. Dette vedblev
sikkert efterhaanden at være Tilfældet, ja blev endog med Tiden
hyppigere og hyppigere.

Som allerede før havde været Tilfældet,[1] var man naturligvis
især henviist til Præstesønner og andre uægte fødte Personer, men nu
ogsaa til saadanne, der ikke havde opnaaet den befalede Alder.
Allerede i Juli 1351 fik saavel Olaf, som hans nye bergenske Collega
Gisbrikt Lov til at dispensere 15 Personer med de anførte Mangler for at
ordinere dem,[2] men dette har neppe forslaaet langt. Et talende
Vidnesbyrd er det, at Erkebispen i 1354 erklærede, at han hverken havde
læge eller lærde Mænd at sende til Kastelle Kloster ved Konghelle,
der var Erkebiskoppen umiddelbart underlagt. Derfor gjorde han et
Bytte med Kongen, der paatog sig at forsørge Kastelle og derfor
ogsaa skulde have Bestyrelsen af dets Gods, imod at Erkebiskoppen til
Gjengjeld fik Krongods nordenfjelds og overtog at underholde Fosens
(Storfosens) Kirke paa Nordmøre. Mageskiftet kom dog, som vi ved
Slutningen af det femtende Aarhundrede skulle erfare, ikke til at
træde i Kraft.[3]

Andensteds var det ligedan; man hører jevnlig om nedlagte
geistlige Embeder. Som et interessant Exempel kan anføres, at ved
Laurentiuskirken i Tønsberg, der havde været en Collegiatkirke, var
der 1396 forlængst kun en Præst, og at Forandring heri ei kunde
gjøres, baade fordi Indtægterne vare formindskede, og fordi det ikke
vare Præster nok at faa.[4] Den romerske Kirke i Norge havde
aabenbart seet sine bedste Dage.




[1] Se ovenfor S. 56—57.
[2] D. N. VII. No. 230. Moltesen (De Avignonske Pavers Forh. til Danmark,
146) mener, at „de norske Præster i at overtræde Coelibatsloven have været de
danskes Overmænd.“
[3] D. N. II. No. 265. At Kirken paa Storfosen var opført af Haakon den
Gamle, sees af dennes Saga. Den var ikke mellem de 14 Kgl. Capeller, men (i
Lighed med Kirken paa Steig i Gudbrandsdalen) maa den altsaa dog have tilhørt
Kongen. Lange tager vistnok feil, naar han af det citerede Brev slutter, at der
ved den Tid kun var to Munke (Kanniker) i Kastelle, see hans Klosterhistorie 2
Udg. 482.
[4] Den røde Bog 181.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free