Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXI. Askell. (Eschillus.) 1404—1428.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syndsforladelse, og der var som Motiv for Andragendet anført, at
Kirken tiltrængte Bøger og Ornamenter, samt at der formedelst nye
Angreb paa Landet af de vantro Russer behøvedes Penge. Andragendet
blev bevilget, men nogle Aar efter (22 Febr. 1427) gjorde
Kannikerne en Forestilling til den samme Pave om Forholdene i Nidaros,
der fortjener Opmærksomhed. Det hedder her: „Nidaros Kirke er
fra gammel Tid opført og bygget med største Bekostning og der har
til dens Vedligeholdelse været ydet stort Offer og henlagt betydelige
Indtægter. Af disse Indtægter have altid Kannikerne, Capellanerne,
Altaristerne og andre, der tjene i samme Kirke, været vante til at
nyde sine Portioner, men desuagtet have Kirkens Midler været og
ere endnu overflødige paa Grund af fromme Menneskers rige Gaver. Men
den ærværdige Herre Erkebiskop Askell har i lang Tid tilrevet sig
selv, hvad der skulde anvendes til Kirkens Bygning og tilkomme
Kanniker, Capellaner, Altarister o. s. v., og han gjør det fremdeles.
Følgen er, at Kirken nu mangler Tag og paa en ynkelig Maade gaar sin
Ruin imøde, hvorved de gudelige Forretninger hindres, ja hvis ikke
Forandring sker, staar Kirken endog i Fare for at styrte sammen.“
Derfor bedes om, at det til Bedste for selve Kirken, saavelsom for
Kannikerne og de øvrige maatte paalægges Erkebiskoppen af Upsala,
hvis Domkirke ligger 9 Dagsreiser (diætæ) fra Grændsen af Nidaros
Stift, i Mindelighed (sine strepitu et figura judicii) at faa Sagen bragt
i Orden, „thi i selve Norge eller Nidaros’s Provinds kan ikke haabes
paa Retfærdighed“.[1] Udfaldet af denne Sag kjendes ikke nærmere,
men som bekjendt, fik Stiftet i det følgende Aar en Styrer, der
kraftig raadede Bod paa denne og andre Sager.
I lang Tid benyttede Askell som sin Medhjelper i Stiftet en vis
Barthold, vistnok en Tydsker, som var viet til Biskop i Grønland,
uden nogensinde at se dette sit Stift. I 1407 visiterede Barthold paa
Erkebispens Vegne i Herjedalen. Dette er vistnok det første
Exempel her i Norge paa Anvendelse af titulære „Viebiskopper“, der, dog
sjeldnere hos os, nu hyppig forekomme i de fleste Lande. Samtidig
var forøvrigt ogsaa en anden Biskop indviet til Grønland, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
