- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
152

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXII. Aslak (Bolt). 1428(30)—1450

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men Rygtet om disse Aslaks Paalæg havde i de Dele af Stiftet,
hvor de endnu ikke vare blevne bevilgede, fremkaldt stor Misfornøielse,
og i 1432 samlede Almuen af Indtrøndelagen og tildels Nordmøre sig
og løb til Ørethinget[1] aabenbart for at protestere.

Men, fortsætter Jordebogen, „dernæst brændte den hellige
Domkirke.“ Det var dens anden Brand, vistnok 2 Juli 1432.[2] Man maa
altsaa bestemt antage, at Aslak, da Ulykken fandt Sted, efter de
ovenanførte Dateringer fra Visitatsen, har befundet sig i Helgeland saavel da,
som dengang kort i Forveien Ørethinget var sammenkaldt af Bønderne.
Om Branden og den Udstrækning, i hvilken den har raset, siges forøvrigt
ikke noget. Det er imidlertid al Rimelighed for, at Udbedringen af
Skaden i den følgende Tid stærkt maa have optaget Erkebiskoppens
Tanker, og at Gaver maa have strømmet ind fra flere Kanter, om der end
vides lidet herom. I 1437 havde Munkene paa Hovedøen skjænket
Domkirken sit Fiskeri i Bundefjorden.[3]

Aslak vilde vistnok efter Branden endnu mindre end før opgive
Fordringerne paa Olafs- og Mikkelskorn. Han fremsatte derhos eller
havde maaske allerede fremsat endnu en Fordring, dennegang ligefrem
til selve Erkestolens Bedste, nemlig den saakaldte gjöf, „en Godvilje,
som Almuen havde gjort vore Forfædre“ (ɔ: Formænd). Det er meget
interessant at see, hvilket Middel Erkebiskoppen kunde bruge for at
sikre sig mod al Gjenstridighed. Han aftalte nemlig med alle sine
Abbeder, Kanniker og Præster, at de, som han selv, ikke skulde
bortbygsle Jord til Nogen, som ei med det samme forpligtede sig til de
ovenomtalte Ydelser, Mikkels- og Olafskorn samt gjöf, og at



[1] Aslaks Jordebog 1.
[2] Ellers angives Branden til 1431, saaledes i Scr. R. D. VI. 328: „1431, Non.
Jul. Basilica Nidrosiensis arsit“. Datum, 2 Juli, er formodentlig rigtig, men da
Aslak Bolts Jordebog (pag. 1) angiver Aaret 1432, har jeg holdt mig hertil, som det
efter al Rimelighed rette. Dette bestyrkes ogsaa ved den ovenomtalte
Reisebeskrivelse. Venetianerne, der i Juni 1432 var i Nidaros og fandt Kirken „herlig og
prægtig“, vilde, om den Aaret i Forveien var brændt, neppe have omtalt den paa
samme Maade, i ethvert Fald ikke uden at bemerke Noget om Ulykken.
[3] Lange, de n. Klostres Hist. 2 Udg. 415.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free