- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
158

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXII. Aslak (Bolt). 1428(30)—1450

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af disse, er der her undtagelsesvis bevaret en Beretning om en Debat
mellem Aslak Bolt og en verdslig Rigsraad Nils Kane. Aslak, i sin
Tid Bergens Biskop og som saadan udplyndret af Sørøvere, tog, hedder
det, ivrig Ordet for, at det var godt og ønskeligt, at Tydskerne bleve
vintersiddende i Bergen, thi da havde Klostre, Kirker og Borgere ikke
at frygte for uforvarende Krig eller Feide. Nils Kane derimod var af
en anden Mening. Han vilde heller, „at man skulde have bygget en
Borg eller Befæstning, som kunde staa imod de Tydske, om de agter
sig saa igjen at komme, som de tilforn haver været“ o. s. v.[1]

Vi komme nu til Aslaks sidste Tid, de Par Aar, som vistnok have
givet ham den største Navnkundighed. Fremstillingen maa imidlertid
blive kortfattet, ogsaa af den Grund, at jeg i et tidligere Skrift har
fremstillet den med stor Udførlighed og derfor kan henvise til dette.[2]

Firti Aar, efter at Aslak var viet til Biskop, døde Christopher af
Bayern i Begyndelsen af 1448.[3] Sverige og Danmark valgte hver sin
Konge, og i Norge fremtræder et svensk og et dansk Parti. Erkebispen
greb det første og med ham hans Capitels Decanus, den selv
svenskfødte Hr. Sven Erikssøn. Den sidstnævnte deltog med sex andre i et
Partimøde paa Baahus i Slutningen af Febr. 1449 og udtalte under
Paaberaabelse bl. a. af Aslaks Samtykke, at de vilde have Karl
Knutssøn til Norges Konge. Efterat Erkebiskoppens Uven, Biskop Jens af
Oslo[4] i Forening med Hartvig Krummedike havde været i Danmark
som Udsendinge fra det søndenfjeldske Raad og med eller uden dettes
Billigelse hyldet Christiern I, fandt et Raadsmøde Sted i Oslo i Pintsen
1449. Nu var Aslak kommen tilstede; han havde allerede i Fastetiden
fra Oslo af udstedt nogle Breve til Island angaaende sin Domkirkes
Rettigheder paa Øen.[5] Man valgte da Christiern, men senere paastodes


[1] Norske Magasin I. 539—540. Dipl. Norv. VIII. pag. 349.
[2] Christiern I.s norske Historie 1448—1458, Universitetsprogram for 1879.
Alle Kilder ville der findes citerede.
[3] Han havde testamenteret enhver Domkirke i sine tre Riger tre Hundrede
rhinske Gylden til Aartidehold (Danske Mag. 4 R. V. 355), men det tør være
tvivlsomt, om de alle have faaet denne Gave.
[4] Denne danske Prælat, der i mange Aar havde været fraværende fra sit
Stift og var ganske uden Interesse for Norge, var vistnok Gjenstand for Aslaks
særegne Uvilje. I 1449 greb Erkebispen ind i Jens’s Styrelse af sit Stift, idet han
afsatte en af ham indsat Sognepræst til Gjerpen og udnævnte en anden i Stedet.
Dipl. Norv. II. No. 783.
[5] Finni Joh. Hist. Eccl. Isl. II. 346—349.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free