Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXIII. Ledighed efter Aslak. Henrik (Kalteisen). 1452—1453. Olaf II. 1459—1474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Marcellus ikke inden Juletid 1451 havde bragt hans romerske
Affærer til en ønskelig Ende.
Erkestiftet var saaledes uden Overhoved og maa som sædvanligt
under Ledigheden være bestyret af Capitlet. Men den, som inden dette
har havt mest at sige, var udentvivl Mag. Olaf Throndssøn, der i
disse Aar synes at have opført sig med stor Værdighed, Klogskab og
Moderation. I Slutningen af 1452, da Krigen mellem Christiern og Kong
Karl ogsaa berørte det nordenfjeldske Norge, finde vi Hr. Henrik
Jenssøn (Gyldenløve), Aslak Bolts tidligere omtalte Frænde, som
Befalingsmand i Thrøndelagen, men ved hans Side Mag. Olaf. Disse
Høvdinger bleve begge to fangne og bortførte af de Svenske og slap først
løs i Midten af det følgende Aar.
Imidlertid havde Marcellus været alt andet end heldig paa sin
Confirmationsreise. Paven vilde ikke bekræfte hans Postulation og
paa Tilbageveien blev han arresteret i Köln, hvor han forlængst kun
var altfor godt kjendt som den, han i Virkeligheden var, ja han blev
endog mishandlet, men slap dog løs ved Flugt og kom tilbage til
Norden og igjen i Christierns Tjeneste. Norge gjensaa han dog ikke
oftere, og i sit islandske Stift har han aldrig sat sin Fod.
Paven, som ogsaa virkelig, da man havde indladt sig paa
Postulation, efter de canoniske Regler var berettiget til, naar han ikke vilde
antage den Postulerede, at skride til Provision, udnævnte imidlertid under
27 Febr. 1451 en anden Udlænding til Erkebiskop af Nidaros. Denne
Mand var Dr. theol. Henrik Kalteisen, en, som man maa tro,
hæderlig Dominikaner fra Koblenz, der besad Tidens theologiske
Lærdom, havde været Lærer ved Wiens Universitet og under
Baselerconciliet ivrig staaet paa den pavelige Side.[1] Kalteisen reiste efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
