Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXIII. Ledighed efter Aslak. Henrik (Kalteisen). 1452—1453. Olaf II. 1459—1474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Cancellist oftere anvendte Daniel Kepken[1], indeholder grove
Overdrivelser, er baade i sig selv sandsynligt og bestyrkes yderligere,
naar man vil gjøre sig bekjendt med den Stil, der jevnlig udmærker
Christiern I.s Cancellis Producter. Paa den anden Side er det klart,
at Norge virkelig kun var daarlig tjent med en Tydsker til Erkebiskop,
men det svulstige Brev omtaler ikke den Omstændighed, at Henrik
ikke forstod Sproget.
Kalteisen fandt sig i sin Skjebne og drog til Tyskland. Paven
derimod negtede længe at modtage hans Resignation, og i flere Aar
vedblev han derfor at føre Titel af Erkebiskop af Nidaros. Men fra
1453 af optræder igjen Olaf Throndssøn som Electus, styrede Stiftet
og var Medlem af Rigsraadet. Som saadan finder man ham paa
Elfsborg 1455 og i Skaane 1458.
Dette sidste Rigsraadsmøde er i mange Henseender af Vigtighed
for Norges Historie i Almindelighed og ogsaa for dets Kirkehistorie.
Her var det, at det omsider lykkedes den høie norske Geistlighed ved
at gjøre Christiern I politiske Indrømmelser og Tjenester at opnaa en
formelig og blivende Anerkjendelse af den gamle Sættargerd eller
compositio i Tønsberg 1277, der ovenfor oftere er omtalt.[2]
Selvfølgelig kunde dette nu langtfra ikke faa den Betydning, som det
vilde have havt, om den var vedblevet at være gjeldende, dengang
Erik Magnussøns Regjering kuldkastede den i Jon II’s Tid, men den
bragte dog Prælaterne flere Fordele, og Jons Christenret er fra nu af
vistnok traadt i Gyldighed. Erkestolen gjenvandt nu sin Myntret, og
fra de tre sidste Erkebisper har man bevarede Mynter.
Kort efter lykkedes det Olaf Throndssøn at erholde Pavens
Confirmation og saaledes at blive virkelig Erkebiskop. Pave Calixtus III
tilskriver i Juni 1458 Henrik Kalteisen et Brev, hvori han først
roser denne for ingentia merita og derpaa meddeler, at da Henrik
formelig har afstaaet Erkebispedømmet, er Olaf bleven provideret til
dette (thi om Bekræftelse af et Valg var der jo ikke mere Tale).
Men Olaf havde, hedder det videre, for sig og i Tilfælde for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
