Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne, rimeligvis en Slægtning af den Kannik af samme Navn, der
besøgte Conciliet i Basel og tilsidst blev Biskop af Skaalholt, begav
sig strax afsted for at søge sin Confirmation, og for at skaffe sig Penge
til de forestaaende store Udgifter satte han sig i Besiddelse af nogle i
Nidaros og Bergen beroende Peterspenge, tilsammen 970¼ rhinske
Gylden, som han da tog med sig til Udlandet.[1] Om Mag. Johannes’s
Fortid kjendes kun, at han maa være den samme Chorsbroder af dette
Navn, der forekommer 1494.[2]
Christiern havde imidlertid ilet til sin Fader i Danmark, og denne
skrev til Paven, den krigerske Julius II, samt til en af Cardinalerne,
hvilke Skrivelser[3] Erik vistnok personlig medbragte til Rom. Brevene
indeholdt, som i hin Tid sædvanligt, en Mængde uvederheftige
Phraser og Fortællinger om de nordiske Forhold. Næst Ros over Erik kan
man der læse om, at navnlig Norges Naboskab med Sverige og med
de kjætterske Russer nødvendiggjorde netop en Mand som ham til
Erkebiskop o. s. v. Ved at gjøre disse Skridt overtraadte Kong Hans
sin Haandfæstning saa stærkt, som vel muligt. I dennes § 6[4] havde
han nemlig med klare Ord forpligtet sig til ikke „at bevare sig med
nogle Biskoppers eller andre Prælaters Valg med Skrivelse eller
Bud til Rom“ o. s. v. Dette voldte dog, som man seer, ingen
Betænkelighed, og hos Paven var man vis paa kun at møde Forekommenhed.
Julius II udnævnte ogsaa ved Provisionsbulle af 16 August 1510
(altsaa omtrent tre Maaneder efter Gautes Død) Erik til Erkebiskop. Som
sædvanligt i saadanne Tilfælde fortæller Paven, at han allerede i
Gautes levende Live havde forbeholdt sig „for denne Gang“ Provision.[5]
Indvielsen maa først have fundet Sted lidt senere.
Det maa have været en god Stund, inden Erik kom til sit
Erkesæde. Den 21 Oct. 1510 forlangte Kong Christiern fra Akershuus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
