- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
180

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var i Anledning af det nys indtrufne Thronskifte, at han som første
norske Rigsraad indfandt sig der ved Forhandlingerne om den for
begge Riger fælles Haandfæstning. Han mødte op med et Følge paa
ikke mindre end 140 Mand og var nitten Uger fraværende fra sit
Hjem. Under dette Besøg indlagde han sig Fortjenester af
Literaturen ved at understøtte Udgivelsen af Saxo Grammaticus, hvorom
Christiern Pederssøn selv vidner i Verkets Fortale.

I det følgende Aar 1514 mødte Erik med 120 Mand i Oslo,
hvor han i Juli (29de?) kronede Christiern II; Fraværelsen medtog
denne Gang ni Uger.[1] Ved denne Leilighed søgte han at opnaa det
ham tilkommende subsidium pallii, hvilket Kongen endog tænkte paa
at skaffe ham fra Orknøerne, der fremdeles i Norge ansaaes som
hørende under Nidaros’s Provinds.[2]

Ogsaa i det følgende Aar 1515 kaldtes Erik bort fra sit Sæde i
politisk Ærinde. Han blev Formand for det Gesandtskab, der hentede
Christiern II’s Brud, Dronning Isabella, fra Nederlandene. Ved denne
Færd skulle vi dog ikke opholde os nærmere. Afreisen fra Danmark
foregik i Juni og 9 August holdt den nye Dronning sit Indtog i
Kjøbenhavn, hvor Vielsen og Dronning Isabellas Kroning fandt Sted tre
Dage senere. Mærkelig nok var ogsaa en verdslig norsk Rigsraad,
Hr. Nils Henrikssøn af Østraat, hvem vi ovenfor have nævnt som
gammel Modstander af Kongen, med paa dette Gesandtskab. Han
maa have faaet den i Virkeligheden betydningsløse Titel af Norges
Riges Hovmester i Anledning af denne Reise.[3] For Erik bleve disse
Reiser, hvortil han ikke synes at have faaet Hjælp af Kongen,
overordentlig kostbare.[4]

Derefter fik han i nogle Aar Ro til Virksomhed i Nidaros. Han
var ivrig for at fremme Udbedringer ved Domkirken, i hvilken hans
Vaaben endnu minder herom. For imidlertid ret at drive paa disse
Byggearbeider overtog han selv at være Værge for Kirkens Gods, men


[1] Hvitfeld p. 1176.
[2] Dipl. Norv. I. No. 1042.
[3] Se mine Bemærkninger herom i Norsk hist. Tidsskr. III. 238. Allens
Mening, at Nils Henrikssøn skulde være en dansk Rigsraad af Gyldenstjernernes
Æt (De tre n. R. H. II. 211. 541) bortfalder, da Bricka (Dansk hist. Tidsskr. 4 R. V.
33) har paavist, at der dengang ikke existerede nogen dansk Rigsraad af dette Navn.
[4] Hvitfeld S. 1176.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free