- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
181

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette havde senere, som bekjendt, den ulykkelige Følge, at Kirkens
Eiendomme ved Reformationen betragtedes som en Del af Erkestolens
og i Forening med dennes Gods inddroges under Kronen. Mange
andre Planer optoge ogsaa hans Sind, saasom Udnyttelsen af Norges
metalliske Rigdomme og Gjenoptagelsen af Farten paa Grønland, men
ved disse hans Forsætter skulle vi her ikke nærmere dvæle.

Bogtrykkerkunsten var nu et halvt Aarhundrede gammel, men
endnu ikke udøvet for norske Formaal, endsige bragt i Udøvelse i
vort Land. Erik er den første, som omend gjennem fremmede Presser,
lod Bøger trykke til særlig norsk Brug. Metropolitankirkerne og
andre Domkirker havde andensteds, tildels ogsaa i Norden, ladet trykke
Breviarier og Missaler, men for Norge var saadant endnu ikke skeet.
Erik foranstaltede nu saadanne Bøger trykte for sin Kirkeprovinds, og
til disse Arbeider benyttede han to af sine Kanniker, der begge siden
bleve bekjendte nok i de følgende Aars Begivenheder. Breviariet
besørgedes nemlig af Hans Reff, en dansk Mand, der havde været i
Dronning Christines Tjeneste og siden, senest 1515 var bleven Eriks
Secretær og Medlem af Domcapitlet i Nidaros;[1] det udkom i Octav i Paris
1519. Missalet udkom i Kjøbenhavn i Folio samme Aar. Med dette
havde den Mand syslet, der siden skulde blive Eriks Eftermand, Mag.
Olaf Engelbrektssøn. Bøgerne skulde benyttes over det hele Norge, og
i Fortalen til Missalet loves dets Kjøbere 40 Dages Aflad, en Bevilgning,
som enhver Biskop havde Ret til at meddele. Men foruden disse
Bøger,[2] der virkelig saa Lyset, og som naturligvis ere vigtige Kilder til
vor Liturgis Historie, paatænkte Erik gjennem Hans Reff at udgive
adskillige andre religiøse Bøger,[3] hvilket dog hindredes ved de
følgende Aars Hændelser.

I Aaret 1517 var den mere end almindeligt frække Afladsagent
og Industriridder, Johan Angelus Arcimboldus, kommen til Danmark
som Leo X’s legatus a latere for at indsamle Penge til Peterskirkens
Bygning, en værdig Collega af Tezel, der samtidig hjemsøgte


[1] Dipl. Norv. XIV. No. 207.
[2] Jeg maa her om dem henvise til Aarsberetn. fra det st. Kgl. Bibliothek
I. 268 fgg., Nyerups hist.-stat. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge II. 449
fgg. samt nogle Bemærkninger af mig selv i Norsk hist. Tidsskrift IV. 491 fgg.
[3] Dipl. Norv. VII. No. 552.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free