- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
190

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aureum</i> hos en jovial Vert, der siden skrev til sin forrige Gjest, ønskede
ham Cardinalshatten og samtidig bl. A. mindede ham om de mange
Gange, han hos ham havde drukket corsicansk Viin, ja endog, som det
synes, alluderede til kvindelige Bekjendtskaber i Rom.[1]

Nu skyndte Olaf sig hjem og var allerede ude af Rom inden
Udgangen af 1523. Reisen var naturligvis kostbar, og alene fra
Fuggernes store Bankierhuus i Augsburg havde Olaf i Rom faaet
udbetalt 1470 Ducater. Den 2 Febr. 1524 var han i Cöln. Han undgik
denne Gang Nederlandene og drog til Lübeck, men her fik han fra
Frederik I, som imidlertid var bleven Danmarks Herre, en Anmodning
om at komme til ham. Han fulgte Opfordringen og svor i Flensburg
Frederik, som jo endnu ikke var almindelig erkjendt som norsk Konge,
Troskabsed i Flensburg. Man har brugt stærke Ord om, at han jo nu
var edelig forpligtet til to Konger,[2] men man maa see Sagen i
Samtidens Lys. Den samme Bebreidelse maa i ethvert Fald rettes mod
flere andre, særlig mod Vincents Lunge og Henrik Krummedike, der
begge inden Christierns Flugt havde aflagt fornyet Troskabsed til denne,
og strax efter skyndet sig med at bryde den ved at hylde Frederik.

Endelig kunde Olaf gjensee Throndhjem efter et Aars Fraværelse
31 Mai 1524. Et af hans første Skridt blev at deltage i Rigsraadets
Opsigelse af Christiern og dets Valg af Frederik I i Bergen (August
1524). Den nye Konge maatte, som bekjendt, udstede en
Haandfæstning og det ikke som Christiern i sin Tid fælles for begge Riger,
men særskilt for Norge og af saadant Indhold, at Selvstændigheden
fik fuld Anerkjendelse — paa Papiret.[3] Ikke længe efter lønnedes
Olaf med Lensbrev paa „Thrøndelagen“, det vil sige den større Deel
deraf, medens Vincents Lunge blev Vestlandets Herre. Mellem Olaf
og denne mærkelige, ogsaa humanistisk dannede Mand var Forholdet
i Begyndelsen meget godt, og Hr. Vincents, maaskee sin Tids første
Brevskriver i Norden, lod det ikke mangle paa Venskabsforsikringer.
Ligesom hans Breve flyde over af varm Interesse for Norge, saaledes


[1] Dipl. Norv. VII. No. 598.
[2] Paludan-Müller, Grevens Feide II. 5.
[3] I denne Haandfæstning omtales Ytterøen som helt tilhørende Erkestolen.
Se herom Norsk hist. Tidsskr. 3 R. III. 261.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free