Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kaldes Olaf selv i disse Norvegiæ decus, der ønskes ham et Liv saa
langt som Tithon og spaaes ham Udødelighed i Historien o. s. v.
Med den pavelige Curie vedligeholdt Olaf vel et Par Aar
Forbindelsen gjennem en Commissionær, men snart blev den paa Grund af de
politiske Forhold ganske afbrudt. De Bispevielser Olaf udførte, ere uden
Tvivl foretagne uden pavelig Bekræftelse og altsaa uden Afgifter til
Kammeret. Han indviede 1529 Hans Mule til Oslo og Jon Aressøn
til Hole paa Island, og da den uværdige Hans Mule kort efter fandt
Døden paa Jyllands Kyst, blev 1525 en af de throndhjemske Kanniker,
den tidligere nævnte Hans Reff, der havde havt en Ansættelse i Cancelliet
i sit Hjemland og en Tid trukket Indtægterne af Decanatet i Bergen,[1]
indviet i hans Sted. Som Biskop i Oslo vedligeholdt han en flittig
Brevvexling med Erkebispen og foreslog ham endog at oprette en
regelmæssig Ridepost mellem Oslo, Hamar og Throndhjem, vistnok
den første Tanke om Postvæsen hertillands.
Allerede i den første Tid af sin Regjering har Olaf fattet Planen
til et Bygværk, der endnu høit vidner om hans Energi og om de store
Indkomster, han har raadet over, ja som endnu ved Siden af
Domkirken, skjønt det ligger i Ruiner, er et imponerende Monument over
Erkebispedømmets fyrstelige Stilling. Han besluttede nemlig at anlægge
en Fæstning, vilde have en fast Borg, saaledes som flere andre
Kirkefyrster i Norden. Kun maa man sige, at det Sted, han valgte, ikke
var heldigt. Han valgte nemlig en temmelig afsidesliggende Klippeø
paa Nordsiden af den brede Halvø, der adskiller Størdalsfjorden fra
Aasenfjorden. Holmen adskilles fra Gaarden Stenvik, efter hvilken
den hedder Stenviksholm, ved et 200 Alen bredt Sund, som kun i
Flodtiden kan befares med Baade. Allerede i 1525 synes Arbeidet at
have været i Gang. Fæstningens anseelige Levninger vise, at den har
været betydelig. Den er, siden Baahus ikke mere er norsk, vort Lands
betydeligste Borgruin. Men ubegribeligt er det, at man kunde finde
paa at befæste en Holme, der mangler friskt Vand. Dette blev da
ogsaa siden skjæbnesvangert, og allerede under Syvaarskrigen blev
Anlægget for bestandig opgivet. Erkebispen havde ogsaa monteret
Borgen fuldstændigt med Datidens Ildvaaben, saaledes som man kan see
af et Inventarium fra 1537.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
