Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Superintendent i Throndhjem, der tilligemed Geble Pederssøn (de vare begge
Nordlændinger) hørte til Olafs særlige Clienter.
Vi vide imidlertid altfor vel, at alt dette kun blev fromme Ønsker
og uudførbare Forsætter. Begivenhederne gik sin Gang, Erkebispen
regjerede i sit Stift, og vistnok udstedte Cantsleren i Oslo sine
Landsvistbreve i hans Navn, men forøvrigt vare Claus Bilde, Erik
Gyldenstjerne (Hak), Esge Bilde (eller hans Fuldmægtige i hans Fraværelse
som Lübeckernes Fange) Herrer hver i sin Landsdel. Grevefeiden
rasede i Danmark, hvis Stilling var meget critisk, i Norge afventede
man Kampens Udfald i Uvirksomhed, men med spændt Opmerksomhed
og delte Sympathier, Erkebiskopen naturligvis med det inderlige
Ønske, at Christian III maatte ligge under. Men saa blev ikke
Tilfældet, og nu var Erkebiskopens Stilling fortvivlet. Christians Seir
maatte jo tillige medføre Reformationens, altsaa Olafs egen
Undergang. Foreløbig forværredes ogsaa dennes Stilling ved et fornyet
Brud mellem ham og Vincents Lunge, den Eneste, i hvis Magt det
maaske endnu havde staaet at redde idetmindste et Skin af politisk
Selvstændighed for Norge, men som rigtignok snarest heldede til den
lutherske Side i Kirkespørgsmaalet. Nils Lykkes bekjendte Romance
med sin Svigerinde Jomfru Lucie var det, der fornemmelig kom til at
gjenopvække Fiendskabet mellem Landets to første Mænd.
Olafs sidste Haab stod til en ny opdukkende Thronprætendent, den
fangne Christiern II’s Svigersøn, Pfalzgreve Frederik (senere Churfyrste)
af Pfalz, og han indlod sig i Slutningen af 1535 i hemmelige
Underhandlinger med Keiser Carl V’s Statholderskab i Nederlandene, den
„burgundiske Regjering“. Selvfølgelig holdtes dette hemmeligt, og
Erkebispen vægrede sig derfor ikke ved at samtykke i et Rigsmøde, der
skulde holdes i Throndhjem i Juletiden 1535—1536, og hvor det var
de øvrige Rigsraaders Tanke, at Christian III skulde vælges og en
Landskat bevilges. Vincents Lunge, Claus Bilde, Biskopperne Mogens
af Hamar og Hans af Oslo og maaskee et Par til kom ogsaa derop, og
i Begyndelsen saa det ud til, at det skulde gaa efter Flertallets Tanker,
ja Brevene om Valg og Pengebevilling vare alt under Udfærdigelse i
Erkebispens Cancelli. Men den 3 Januar 1536 blev Vincents Lunge pludselig
dræbt, og Claus Bilde og Hans Reff svævede ligeledes i Livsfare. Disse
to tilligemed Esge Bilde, der vistnok er ankommen senere end de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
