Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - I. Handelen i Nidaros indtil Haakon Haakonssøns regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bleven en temmelig betydelig handelsstad; derom vidner bl. a. kong
Eysteins havneanlæg ved Agdanes ved indløbet til Trondhjemsfjorden[1].
Og i 1177 møder vi de første tegn til en handel i det store af Nidaros’s
borgere[2]. Sverre mødte ved Rauðabjørg (i Stadsbygden) 50[3]
handelsskibe. „Men kongen vilde ikke binde an med dem; thi det var
altsammen kjøbmænd, som var komne fra Vaage. Men kong Sverre vilde
aldrig gjøre nogen handelsmand men“. Dog er det egentlig først fra
Haakon Haakonssøns tid, at en virkelig norsk handelsstand skriver sig.
I den ældre Bylov, der — som nævnt — er skreven for Nidaros, findes
der en bestemmelse, som vistnok ikke kan være ældre end fra Haakon
Haakonssøn, om at alle mænd som boede indenfor byens mure, skulde
regnes for lige, lendermand og frigiven.[4] „Byens luft var fri“, som
det hed. Ved denne tid er det ogsaa, at byerne begynder at faa sin
særegne forfatning og styrelse adskilt fra det omgivende landdistrikt.
Grundlaget for en norsk borgerstand var dermed givet. Dermed var
ogsaa de første betingelser for handel i det store i Norges byer der.
Især efter Skules fald, da der igjen kom fredelige tider i landet, maa
handelen have taget et vældigt opsving. Det blev en ren modesag at
gaa til handelen. Alle, baade rige og fattige, vilde drage i kjøbfærd,
enten som eiere af egne skibe eller i det mindste som parthavere
ombord paa andres. Tilslut gik det saa vidt, at det blev vanskeligt at
faa den nødvendige arbeidshjælp paa landet. Kong Haakon maatte
skride ind og forbyde folk, som eiede mindre end tre mark, at fare i
kjøbfærd om sommeren. Om vinteren derimod, da der ikke trængtes
nogen arbeidshjælp, stod det frit for enhver at drive handel. At disse
forhold ikke mindst har gjort sig gjældende i det Trondhjemske, viser
sig tydelig derved, at forordningen første gang findes indtagen i den
ældre Frostatingslov (kap. um vinnu) for derfra at gjentages i
Landsloven og den yngre Bylov. I „Kongespeilet“, som ogsaa er fra
Haakon Haakonssøns tid, kan vi tydelig se, hvorledes den gamle og den
nye tid mødes. Endnu er det almindeligt, at „de bedste mænd“ (ɔ:
stormænd) gaar til handelen, folk for hvem handel dog aldrig kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
