Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - II. Nidaros’s handel i det 12te og i første halvdel af det 13de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havet rundt Islands kyster har altid været rigt paa fisk, paa
skreid og paa alskens sælarter. Men først sent forstod man at benytte
sig af denne rigdom, som fra det 15de aarhundrede af har lokket stadig
voksende skarer af fremmede op til Islands kyster. Da biskop
Laurentius af Hole 1320 led skibbrud udenfor Haalogaland, havde han
med sig en ladning af vadmel og tran; „men af skreid blev der den
gang ikke udført noget“, fortæller sagaen.[1] Tiendestriden mellem
erkebiskopen og Islandsfarerne i 1340 giver vigtige oplysninger angaaende
dette spørgsmaal. Erkebiskopen krævede tiende af skreid, tran og svovel.
Men Islandsfarerne vilde efter gammel sædvane kun svare tiende af
vadmel. De oplyste, at der indtil for kort tid siden kun var udført
lidet skreid fra Island. „Men nu (d. e. i 1340) udføres den største og
bedste ladning i skreid og lyse“ (d. e. tran). Det var med andre ord
mellem aarene 1320 og 1340, at Islands fiskerigdom begyndte at
udnyttes. For Nidaros og Norge blev dog dette af mindre betydning.
Thi handelen og forbindelsen med Island døde jo mere og mere hen,
for henved 1400 ganske at høre op. Først da Englænderne paa Erik
af Pommerns tid kom til Island, var det, at den islandske skreid fik
sin plads paa verdensmarkedet.
Ved siden af denne handel i det store blev der fra Nidaros stadig
drevet jægtefart og smaahandel baade nordover og sydover. Vi har
før talt om skibsfarten langs kysten ned til sydenden af Nordmøre
og om Nidaros’s deltagelse i Lofotfisket. Især maa forbindelsen med
Bergen have været livlig. Bergen var jo Norges eneste store
handelsstad. Did kom kjøbmænd og skibe fra hele Nord-Europa, fra
Tyskland, fra Nederlandene, fra England, fra Visby, bragte Europas
kulturprodukter til landet og hentede igjen, hvad Norge frembragte. Meget
er vistnok udført til udlandet fra Nidaros over Bergen, og meget paa
den anden side kommet til Nidaros over Bergen. Megen handel i det
store kan der dog ad denne vei neppe have været. Thi biskop
Haakon i Bergen klager f. eks. 1338 i et brev til korsbroder Arne Einarssøn
i Nidaros over at de fleste skibe, som gik nordover, var saa smaa, at
han ikke vidste raad for at faa fragtet med dem nogle mastetræer,
som hr. Arne havde foræret ham.[2] Af samme brev lærer vi ogsaa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
