- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
4

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

roser Enevoldskongerne, fordi de atter gav Landet Styrke udadtil, da
bør det ikke glemmes, at han, som blev den første Enevoldskonge, i
Kraft af egen Beslutning og uden tilstrækkelig Vurdering hverken af
Landets egne Mangler eller af Modstanderens Styrke hidførte en Kamp,
der bragte Landet til Afgrundens Rand.“

Det er Danmark, disse Ord gjælde. Paa Norge have de ikke helt
den samme Anvendelse, idef den anførte Hovedaarsag, Adelens
Overmod, Demoralisation og Uduelighed her, paa Grund af Landets
særegne Forhold, ikke havde kunnet øve de samme Virkninger som i
Danmark. Ogsaa i Norge var der Svaghed og Fattigdom, og Rigets
Stilling skulde ikke indbyde til at foretage Angreb mod Nabolandet i
Øst. De administrative Baand, der skulde holde det Hele sammen,
vare endnu kun svage, og den almene nationale Bevidsthed var endnu
ikke helt vaagnet. Alligevel havde der her været en Fremgang, og denne
blev ikke afbrudt ved Krigen, som dog lagde svære Byrder paa Landet.
Derfor var det heller ikke nogen Tilfældighed, at Krigen 1657—1660
netop blev den Gjennemgangsperiode, hvori Norge afvikledes fra den
gamle Lydrigestilling og gik over til at være det med Danmark
sideordnede Kongerige. Der knytter sig saaledes en særlig Interesse til
denne Krig, hvorunder den norske Hær værnede om Landet, hævdede
dets politiske Stilling og gav Folket en forøget national Bevidsthed.

Min Debut som historisk Forfatter var en Afhandling om Krigen
og de dermed sammenhængende Begivenheder i det Nordenfjeldske,
der var bygget paa Undersøgelser i norske, danske og svenske Archiver
og under Titelen „De nordenfjeldske Begivenheder 1657—1660“
udkom som Program for Nissens Latin- og Realskole i Christiania i
1868. Idet jeg nu har nydt den Ære at modtage Opfordring til at
levere et Bidrag til det Festskrift, som det Kgl. Norske Videnskabers
Selskab agter at udgive i Anledning af Trondhjems nihundredaarige
Jubilæum, har jeg troet, det kunde være hensigtsmæssigt at foretage
en ny Bearbeidelse af det samme Emne. I de mellemliggende ni og
tyve Aar er der gjort et stort Arbeide til Belysning af det 17de
Aarhundredes Historie, hvilket ogsaa kommer det nævnte Emne tilgode.
Det mærkes, ved Gjenoptagelsen af de længe bortlagte Ungdomsstudier,
hvorledes Jordbunden nu i 1897 er ganske anderledes bearbeidet, end
da jeg fra Januar til Juni 1867 begyndte mine Undersøgelser af hin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free