- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
7

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Peder Wibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



PEDER WIBE.

Lensherre over Trondhjems Len var siden August 1656 Peder
Wibe
til Gjerdrup.[1] Han var en af de i hin Tids Historie
mere fremtrædende Personligheder, der ofte nævnes. Han var i
Besiddelse af en ikke almindelig Dygtighed, som han i sine
forskjellige Stillinger havde havt megen Anledning til at lægge for Dagen.
Han havde været Christian den Fjerdes Resident i Paris og senere
i Stockholm, derefter dels Rentemester og dels Generalcommissarius i
Norge, og han var i dette Land forlenet med Bergens Apostelkirkes
Gods. Han kunde, da han overtog Bestyrelsen af Trondhjems Len,
se tilbage paa en lang Virksomhed i Statens Tjeneste. Han var af
borgerlig Herkomst,[2] men var adlet, først i Frankrige 1634 og derpaa
samme Aar anerkjendt af Christian den Fjerde som Adelsmand. Men
med denne sin Ophøielse var han ikke traadt over i den gamle
Høiadel; han var en af den nye Tids Mænd, og det var egentlig først efter



[1] Om Peder Wibe kan specielt henvises til Fr. Thaarups Afhandling i
Genealogisk og biografisk Archiv (Kbhvn., 1840), S. 73 flg. For øvrigt er
hans Navn et af dem, som hyppigst forekomme i Samtidens historiske Literatur.
Specielt kan henvises til P. W. Becker, Samlinger til Danmarks Historie
under Frederik den Tredie
, I, S. 47 flg., 87 og And. Fryxell, Handlingar
rörande Sveriges historia
, I, S. 56—85, hvor der meddeles et Uddrag af hans
Depescher fra Stockholm.
[2] Peder Wibe var Broder af Simon Wibe, der i Kgl. aabent Brev af 11te
April 1650 (Sjælandske Registre, XXII, fol. 316, a—b i det danske Rigsarchiv)
omtales som „Vores tyske Cancelli Forvandte“, og som ved aabent Brev af 14de
August 1652 fik et Kannikedømme i Roeskilde efter afgangne M. Philip Julius
Bornemann (Sjæl. Reg., XXIII, fol. 257, b—258, a.) Ved et Kgl. Missive af 22de
Marts 1653 (Sjælandske Tegnelser, XXXII, fol. 507) fik Borgermester og Raad i
Kjøbenhavn Befaling at dømme i en Sag angaaende en Del Penge, som Peder og
Simon Wibe samt to andre havde at kræve. Til samme Tid nævnes ogsaa
„Michael“ Wibe, Forstander i Duebrødre (Sjæl. Tegn., XXXII, fol. 603). Ved
aabent Brev af 14de Juni 1649 (Sjæl. Reg., XXII, fol. 203) var der tilstaaet
Peder Wibe Begravelsessted i Choret i Roeskilde Domkirke, hvor han havde et
Kannikedømme. Smlgn. aabent Brev af 15 Apr. 1649 (Sjæl. Reg., XXII, fol. 165,
b—166, a.) Efter Peder Wibes Død blev hans Kannikedømme ved aabent Brev
af 8de August 1658 overdraget Hans Svane (Sjæl. Reg., XXIV, fol. 256, a—257, a.)
Ved aabent Brev, indtaget i Sjæl. Reg. XXIII, fol. 586, a—587, a, blev det tilsikret
Peder Wibe, hans Hustru og Arvinger, at da han paa tre Aars Tid havde erlagt
et Aars visse Indtægt af sit Gods i Roeskilde Kapitel, skulde han og de faa dette
Beløb tilbage hos hans „Efterkommere“. — Det er ikke urimeligt, at ogsaa den
Johan Wibe, der i 1656 var Tolder i Mandal (Norske Rigsregistr., XI, S. 396),
har tilhørt samme Familie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free