Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Stændermødet i Trondhjem Mai 1657
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Part, som udlovet er, noget ydermere skulde contribuere, saa have vi
siden Intet at leve af eller opholde os, vor Hustru og Børn med.“
Derefter udtaltes Ønsket om, at den nye Skat maatte alene
anvendes nordenfjelds: „End er vor ydmygeligste Anmodning og
Begjæring, at denne udlovede Contribution til dette Landsortes fornødelige
Defension maatte henvendes.“ Tilsidst kom en Udtalelse, der naturlig
passer i en geistlig Korporations Erklæring: „Vore andægtige Bønner
ville vi uafladeligen opofre den alsommægtigste gode Gud, at Vores
allernaadigste Herres og Konnings Raad og Anslag maa være af Herren
og vorde velsignet af det Høie til Guds allerhelligste Navns Lov og
Ære, Hans Kongl. Majestæt til et glædeligt og bestandigt Regimente
og os saavelsom alle andre Hans Majestæts Undersaatter til Fred og
Velstand.“
Domkapitlet skulde, efter sin oprindelige Bestemmelse,
udelukkende være en geistlig Institution. Idet dets Eiendomme, der vare
henlagte under de forskjellige Præbender eller Kanonikater, efter
Reformationen delvis fandt Anvendelse som et Middel til at underholde
forskjellige Embedsmænd og Andre, var det ogsaa blevet en verdslig,
en økonomisk Indretning. Hvor der spurgtes om en Beskatning af
Kapitlerne, maatte da ogsaa disses ikke-geistlige Medlemmer yde sit
Bidrag sammen med dem, der boede paa Stedet og saaledes vare
residerende Kanniker. Det var altsaa baade Geistlige og Verdslige, der
afgav den her omtalte Erklæring.
Domkapitlets første Medlem var Biskop Erik Bredal, som da
ogsaa har undertegnet denne. Dernæst følger Caspar Christopherssøn,
som bestyrede det Kannikedømme, der var overdraget Rentemester
Peter Reetz som en Del af dennes Løn. Videre forekommer Navnene
Hans Søfrenssøn, der fungerede som Kapitlets Notarius, Ments
Christopherssøn og Bernt Brunsmand, der ligeledes forekomme under den
fra Geistlighedens Repræsentanter afgivne almindelige Erklæring. Videre
følger Peder Bredal, Biskopens Brodersøn, der var Kapellan til Vor
Frue Kirke, dernæst Oluf Augustinussøn, en Søn af den netop afdøde
Sogneprest til Vor Frue Kirke, som undertegnede paa sin Moders
Vegne. Hun havde fremdeles Naadsens Aar for det Kannikedømme,
som Manden havde havt. Det næstsidste Navn er Søfren Hanssøn.
I den under 26de Mai afgivne Erklæring fra <sp>Stiftets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
