Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jæmtelandstoget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udskrevne trondhjemske Bondegutter, der i al Hast vare omskabte til
nationale Soldater. Rytteriet var atter mere blandet, baade tyske og
norske. Enkelte Ryttere kunde nok før have prøvet en Dyst, medens
andre ikke havde lugtet Krudt. Nogle dimitterede Soldater bleve uden
videre tagne til Dragoner. Omvendt blev en Rytter sat til Officer ved
et af Regimenterne: „Elling Roaldssøn Rein, antaget at være Rytter,
men blev siden Officer under Fodfolket“, heder det i Regnskabet.
Hæren var en uøvet Konskriptionsarmé, for en stor Del anført af
Landsknegte, og til en Begyndelse ikke ubetinget at stole paa. Men
der var i den Muligheder, som kunde udvikles, og dens Fører kunde
med Grund haabe, at de Mangler, som laa i den ufuldstændige Øvelse,
inden kortere Tid vilde være hævede. For Jørgen Bjelke blev det en
Hovedsag at undgaa alle Sammenstød med Fienden i den første Tid
forinden han havde vænnet sine Folk til Krigens Disciplin. Selv om
der i Sverige skulde stilles mindre øvede Tropper imod ham, saa vilde
dog disse efter al Sandsynlighed have et mere ensartet og mere nationalt
Officerspersonale end det, hvorover han selv raadede. Som Hærfører
var Jørgen Bjelke en forsigtig Mand, der ikke vovede meget med
Tropper, paa hvilke han ikke fuldt kunde stole. Saasnart han var
kommen over Fjeldet, vilde hans Stilling blive vanskelig, og et Nederlag
kunde der blive ganske ødelæggende for hans Korps. Der var saaledes
for ham al Opfordring til at gaa forsigtig frem og ikke risikere for
Meget. Saa har han da ogsaa gjort, samtidig med, at han var rask i
sit Angreb. Felttogets Ledelse gjør ham derfor megen Ære.
Veien til Jæmteland frembød store Vanskeligheder. Navnlig maatte
disse møde, hvor det gjaldt om at transportere Artilleri og Ammunition
over de veiløse Høifjelde. Men Jørgen Bjelke var ikke en raadløs
Mand. Han lod arbeide „Rossbaarer“, paa hvilke Kanonerne kunde
bæres af Heste, og ligeledes 76 Trækløvsadler og endel Kløvsadler, der
vare betrukne med Læder. En betegnende Post i hans Regnskab er
følgende: „Indkjøbt til Artolleriet og Ammunitionen med at overføre
igjennem Trundhjems Len over Fjeldet i Jæmteland 23 af de
allerbedste Hester, som vare at faa, for — — 391 Rdr. 2 Ort.“
Allerede paa Marschen i Norge viste det sig, at der mellem
Soldaterne var enkelte, der ikke kunde udholde Strabaserne ved et
Felttog af denne Art. En hollandsk Underofficer, Roland van Told
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
