- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
59

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jæmtelandstoget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jæmtelandstoget. Flere Udgifter, navnlig ved de første Forberedelser, ere
posterede i Lensregnskaberne, og derhos er vistnok meget besørget ved
Naturalforpleining. Men selv om dette skulde løbe op til det Halve
af de i Commissariats-Regnskabet indgaaede Beløb, vil det — efter vor
Tids Maalestok — ikke blive et meget kostbart Felttog. For hin Tid
bliver Maalestokken en anden. Det faldt meget haardt at udrede disse
Penge. Byrden var overmaade trykkende, og da det var forbundet
med Vanskelighed at faa Penge, kunde det for Jørgen Bjelke ofte se
mørkt ud.

Ved Midten af November blev der af Regjeringen truffet flere
Foranstaltninger til at bistaa Jørgen Bjelke med Penge. Den 14de og
16de November udgik der Kgl. Missiver til Peder Wibe om at
„sekundere“ ham. Sidstnævnte Dag blev der ogsaa udfærdiget et Missive til
Peder Wibe, at Trondhjems Borgerskab kunde fritages for den Skat,
de havde paataget sig, for i Stedet at underholde de Bergenhusiske
Kompagnier, der laa i Garnison hos dem „til Byens Defension og
Forsvar.“ Den 16de November udgik ogsaa et andet Missive til
Trondhjems Borgerskab, om Forandringer i Konsumtionsrullen; denne
bestemte Afgift af Vogne med Læs; men da disse ikke brugtes i Trondhjem,
skulde i Stedet Afgiften tilsvares af Jægterne.

Ved Kgl. Missive til Nils Trolle af 6te December blev det ogsaa
bestemt, at Kirkernes halve Tiende skulde anvendes „til Militiens
Fornødenhed.“ Dette Bud er da senere gjennemført i Trøndelagen.[1]

Imidlertid havde Beleiringen gaaet sin Gang.

En særskilt opsat Afdeling for Artilleriet fandtes ikke fra
Begyndelsen af. Først efter Ankomsten foran Frøsø Skanse blev der Tale
om at istandbringe en saadan. Soldaterne ere formodentlig tagne fra
Infanteriet. Kaptein Ahasverus Crequi fik (med særskilt Bestalling)
Overbefalingen og under ham tjenstgjorde i den første Tid Claus Balle
(S. 51) som Lieutenant.[2] Stykjunkeren Svend Svendssøn var derimod
allerede antagen fra 1ste August 1657. Konduktøren var en Fænrik


[1] Opgaver over de nordenfjeldske Kirkers halve Tiende blandt Bilagene
ved Trondhjems Lens Regnskaber (Pakke 782) i Rigsarchivet.
[2] Hvad Claus Balle angaar, da taler Jørgen Bjelke i en Paategning, dateret
Trondhjem 24de August 1657, om „den store Umage og Besværing, han her i Byen
har havt, med Artigleriet at beskaffe og videre faar, inden vi komme over de høie
Klipper og Engpasser ind i Jæmteland“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free