- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
69

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Preben von Ahnens Tog til Nasafjäll

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorefter han skulde være General-Commissarius i Nordland og som
saadan „have Direktion og Indseende med Militien, Udskrivningen og
andet“; han skulde derhos hverve Officerer for et Kompagni, indkjøbe
de fornødne Vaaben, Snaphaner, Krudt, Lod, Bandolæder og Sidegevær,
samt søge at faa hos Peder Wibe eller Jørgen Bjelke, hvad han
behøvede til Skytbaadene af Kanoner, Falkonetter og halve Piker,
„saavelsom 8 eller 10 gode Soldater af det Trondhjemske Folk, som kunde
tjene til Konstabler.“

Den følgende Dag, 15de Mai, udgik der endelig et Kgl. Missive
til Nils Trolle om at „akkordere“ med Preben von Ahnen om nogle
Kanoner, der efter Sammenhængen nærmest maatte blive at
tilveiebringe af den Beholdning, som fandtes paa Akershus.

Det var for 240 Aar siden en mindre opsigtvækkende Handling at
foretage en Udskrivning i Nordland, end det vilde blive i vore Dage,
og hvad Preben von Ahnen havde foresat sig og erholdt Kongens
Tilladelse til at udføre, var i sig selv ikke saa overraskende, som det nu
skulde se ud, efterat Folket gjennem lange Tider har vænnet sig til
den Tanke, at Nordland skal være fritaget for Udskrivning til Hæren.

Manderup Schønnebøll,[1] der selv var født Nordlænding og havde
gjort Krigstjeneste i Nederlandene og Danmark, var i 1644 bleven
Major for de Kompagnier, som da bleve oprettede i Nordland efter
Hannibal Sehesteds Initiativ. Denne havde ogsaa efter Freden i 1645
for Øie Nødvendigheden af at sikre Nordland. I det første af de
Forslag, som han indgav angaaende den norske Hær (23de Mai 1647),[2]
havde han saaledes forudsat Krigstjeneste af Almuen baade i Nordland
og Finmarken. Han havde opført en Sum af 8030 Rdr. til Officerer, som
skulde exercere og „fremføre“ Almuen i Nordland og den samme Sum
i lignende Øiemed for Vardøhus Len. Paa hvert Sted skulde der være
en Major (med 800 Rdr. i Løn), fem Kapteiner, seks Lieutenanter, seks
capitaines des armes, tolv Sergeanter, fire og tyve Korporaler, ligesaa
mange Gefreidere, seks Trommeslagere, en Regiments Feltskjær, en
Regiments Profos og en Regiments Stokkeknegt.

Denne Plan blev dog aldrig gjennemført. Men det ser ud,



[1] Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, V, S. 281 flg.
[2] Danske Rigsarchiv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free