Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Freden i Roeskilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FREDEN I ROESKILDE.
Medens Jørgen Bjelke i Norge havde vugget sig i de stolte
Seiersdrømme, var der paa dansk Grund foregaaet Begivenheder, der
helt tilintetgjorde Frugterne af de Erobringer, han allerede havde gjort,
og som han fremdeles haabede at kunne foretage. Carl Gustafs
feltvante, øvede Hær havde erobret Frederiksodde, og i December 1657
begyndte der en stærk Frost, som lagde Bro over Bælterne. I Januar
marscherede den svenske Konge over til Fyn og i Februar til de smaa
Øer, hvor Nakskovs Overgivelse var „symbolsk for Danmarks
daværende Nedgangstid.“ Den 11te Februar betraadte han Sjællands Grund
og fortsatte nogle Dage senere sin Fremrykning mod Kjøbenhavn,
hvorpaa de præliminære Fredsforhandlinger den 16de aabnedes i
Landsbyen Tostrup. Her undertegnedes ogsaa den foreløbige Fred den 18de
Februar.
Derefter aabnedes nye Forhandlinger angaaende den mere
specielle Formning af Fredens Bestemmelser, hvorunder der afgaves
Forklaringer om disses Forstaaelse, og saa undertegnedes endelig Freden
i Roeskilde den 26de Februar 1658. Ved denne fældedes
Dødsdommen over Danmarks Besiddelse af dets gamle Provinser i Øst for
Sundet og over Norges af det gamle norske Landskab Baahuslen; videre
afstodes Bornholm og Trondhjems Len, og dertil føiedes en Række af
andre Ydmygelser, saasom at Danmark skulde stille Ryttere til den
svenske Hær i et Antal af to Tusinde. Selvfølgelig skulde ogsaa
Jæmteland og Herjedalen rømmes af de norske Tropper og skjænkes tilbage
til Sverige.[1]
Carl Gustaf havde forlangt Trondhjems Len, under den
Forudsætning, at Nordland og Finmarken hørte med derunder. I Dagene
mellem den 18de og 26de Februar var der forhandlet om den rette
Betydning af dette Udtryk, og ved Kgl. Missive af 20de Februar vare
de to forhenværende Befalingsmænd over Lenet, Oluf Parsberg og
Frederik Urne opfordrede til at give sin „skriftlig Kundskab om
Trondhjems Lens rette Grænser rundt om paa alle Sider.“ Forhandlingernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
