Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Grænsereguleringen af 1658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er et Kgl. Missive af 11te April 1658, hvis Indhold allerede delvis er
anført i det Foregaaende; i dette blev det ham i Almindelighed
paalagt at rette sig efter Fredstraktaten, men dog med Hensyn til
Romsdalen og de to Klostres Gods (Rein og Bakke), som dannede særegne
Forleninger, „at have tilbørlig Consideration med Grænsernes Afsigelse
efter forrige naadigste Befaling og Fuldmagt, saa at ei videre afstaaes
end efter Fredsfordragets Indhold.“ Udtrykkene i dette Brev ere noget
uklare og øiensynlig med Flid holdte i en vis Tvetydighed. Men saa
meget lettere er det at forstaa den Hensigt, som skjulte sig bag de
dunkle Ord. Der laa i dem en Anmodning til Peder Wibe om at
anstrenge sig til det Yderste for at kunne unddrage Romsdalen fra at
blive afstaaet. Hvad der var tabt i Roeskilde, skulde nu søges reddet
i Trondhjem. Det er imidlertid ligesaa klart, at det, som paa denne
Maade anvistes for Peder Wibe, var ugrundet, — et høist uberettiget
Forsøg paa at bortfortolke Fredstraktatens tydelige Ord. Peder Wibe
var desuagtet nu bestemt paa at følge den givne Anvisning og paa
at vove Forsøget.
Men han var derunder alene henvist til, hvad han selv kunde
udrette. Jørgen Bjelke var og blev borte, og netop han vilde have været
den rette Mand for en Forretning som den forestaaende Grænseopgang,
med de Strabaser af forskjellig Art, der vilde være forbundne med den.
I det før (S. 84) gjengivne Brev til Joachim Gersdorf af 10de April
havde Peder Wibe klaget over hans Udeblivelse, med alle deraf flydende
Ulemper. Den stærke, legemsfriske og letbevægelige Jørgen Bjelke
vilde her været ganske anderledes paa sin rette Plads end den gamle,
langsomme og sygelige Lensherre.
Af Peder Wibes Breve til Oversekretæren Erik Krag[1] kan der
erholdes nærmere Oplysninger om, hvorledes han saa denne Sag. Denne
Brevveksling viser, hvad der ogsaa vides fra andre Kilder, at han tog
sig deraf med megen Iver. Den 1ste Mai skrev han: „Jeg skal
desligest hart urgere paa, at Romsdalen skal og forblive under Hans Kgl.
Majestæt, efterdi jeg haver saadanne rationes og Fundamenter til at
indbeholde det Len, at de ikke kunne imodsiges uden med Magt og
Gevalt.“ I en Memorial af 11te Mai gav han det Raad, at i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
