Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Grænsereguleringen af 1658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var fremdeles udebleven. Creutz optog derfor de afbrudte Forretninger
alene med Peder Wibe og Preben von Ahnen.
Til Svar paa hans Brev af 15de Mai havde Kongen fra Gøteborg
den 3die Juni givet bestemt Ordre til at fastholde Fordringen paa
Romsdals Len, som en Del af Trondhjems, i Henhold til hvad der var
forhandlet ved Fredstraktaten, — imod de Forbehold, som Peder Wibe
i dette Punkt havde gjort, paaberaabende sig sine Instruktioner fra
Kjøbenhavn. Kongen kunde derved anføre gode Beviser: at
Rohmsdahlen hörer under Druntheim bewijsa icke allenast den boken som Wij
Eder wijdh Eder afreso månde öffwergifwa, hälst det stora bladet där uthi
som alle fougderijen stode uppå, hwilka och wijdh Tractaten dee Danske
förelades och the sielfwe tå måste tillstå, uthan och Landsdomaren i
Drontheem som här hoss oss ähr, reent uth bekenner at Romsdalen ähr
pertinent af Drontheem. Denne Landsdommer var den hidtilværende
Lagmand i Trondhjem, Nikolaus Povelssøn, der altsaa nu havde indfundet
sig i Göteborg og der søgte at vinde den svenske Konges Gunst.
Carl Gustaf fastslog i sit Brev, at Nordmør og Romsdalen maatte
høre under Trondhjem, muligens ogsaa Søndmør, hvis dette ikke laa
under Bergen: hwadh som intet hörer till Bergens Lähn, måste nödwendigt
höra till Truntheem. I Brevet omtaltes ogsaa Creutz’s Forespørgsel om,
hvorledes man hensigtsmæssigen skulde forholde sig i Tilfælde af noget
Angreb, idet der omkring Trondhjem var høie Fjelde, således at man
nästan medh en Mousquette kan deraf giöra skada in uthi stadhen. Af
den Grund mente Kongen, at man maatte emillan bergen låta hugga
op bollwärken på åthskilliga orther, där så behöffwes och fylla dem medh
jord, tagandes in högarne, däraf man sigh sedan wijdh sådane tillfällen,
till något förswar och motwärn kunde betiäna.
Samme Dag, 3die Juni, sendte Kongen ogsaa i Anledning af
Peder Wibes Forlangende om Romsdalen, en meget bestemt Skrivelse til
sine Kommissærer i Danmark. Der var fra hans Side ikke Tale om at
opgive, hvad der virkelig var et berettiget Krav. I Overensstemmelse
med denne hans bestemte Holdning blev da ogsaa Sagen endelig
afgjort.
I en længere Deduktion af 4de Juni udviklede de to norske
Kommissærer de forskjellige Grunde, som efter deres Mening uigjendrivelig
skulde bevise, at Romsdalen var et særskilt Len, som ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
