- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
106

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Trondhjems Stad og Len under svensk Styrelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hofprædikant, Magister Henning Skytte, der 1668 adledes under
Navnet Skyttenhielm og allerede 1660 blev Biskop i Kalmar, og denne
kom i August til Trondhjem.[1] Erik Bredal havde saaledes ikke kunnet
stole paa Creutz’s velvillige Tilbud, og han vilde, om han havde
antaget dette, neppe have kunnet gjøre Regning paa nogen Velvillie fra
sin egen Konge. Hans Handlemaade var saaledes vel betænkt. Han
havde allerede, forinden Creutz’s Ankomst truffet sine Forholdsregler
og den 19de Marts ansøgt om at blive beskikket til Superintendent
over Stiftets Levninger, Nordland og Finmarken. Denne Udnævnelse
fandt ogsaa Sted den 11te April,[2] og antagelig har han i Dagene
omkring den 10de Mai modtaget det Kgl. Missive, som underrettede ham
derom.

Han reiste derefter til Trondenes, hvor han overtog
Sognepræstens Embede ved Siden af sit Episkopat. Han skal være fulgt derhen
af adskillige Studenter og Skoledisciple. Erik Bredal lagde nu megen
Kraft i Arbeidet for den lappiske Mission, og hans ivrige Virksomhed
til dennes Fremme satte sine Spor, som længe siden kunde mærkes.
Hans Ophold paa Trondenes, der varede omtrent et Aar, var saaledes
af Betydning; det blev en Indledning til den mere omfattende
Virksomhed, der senere hen aabnedes for de norske Lappers Omvendelse.

Biskopen havde, forinden han drog til sin nye Residens paa
Trondenes, fremsat Ønske om at faa Herø Præstegjæld paa Søndmør, der
tidligere var tillagt Kapellanen ved Vor Frue Kirke i Trondhjem,
henlagt til sig som Erstatning for de Indtægter, han tabte i Trondhjems
Len. Dette fandt dog Peder Wibe betænkeligt, da Herø laa i Bergens
Stift; han antog, at Biskopen paa anden Maade bedre kunde faa sin
Erstatning for, hvad der var tabt, og forbeholdt sig at udvikle dette
nærmere, naar han selv kom til Danmark.[3] Nogen Ordning kunde dog
ikke senere hen træffes i denne Sag, idet Biskopens Ophold i Nordland
og Finmarken kun blev af kortere Varighed. Imidlertid blev Ove


[1] Handlingar rör. Skandinaviens historia, XXX, S. 170, Note, og
S. 235; Stiernmann, Matrikul öfver Svea Rikes adelskap, S. 602; Anrep,
Svenska adelns ättartaflor, IV, S. 8.
[2] Norske Rigsregistranter, XII, S. 134. Nærmere i de anførte Skrifter
af Hammond og L. Daae.
[3] Peder Wibes Brev til Oversekretær Erik Krag af 19de Juni 1658 i det
danske Rigsarchiv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free