Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Fredsbrudet i 1658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regiment og derhos en Del Dragoner, og samme Dag fik Johan
Oxenstierna Befaling at sende til Trondhjem alle hjemmeværende Knegte
af Helsingland, Ångermannland og Vesterbotten; selv skulde han holde
god Grænsevagt og passe nøie paa Jæmterne.
Den 17de August blev der ogsaa udstedt en Instruktion for Claes
Stiernsköld, hvorledes han havde at forholde sig. Det henstilledes til
ham selv at mesurere sine Kræfter og bestemme efter den
Kundskab, han havde om Landet, hvad der var raadeligst at gjøre, enten
han vilde sætte sig fast i Trondhjem eller — naar han fik de for ham
bestemte Ryttere, da at lade Fodfolket forblive i denne By og med
Kavaleriet afskjære Forbindelseslinjerne mellem Trondhjem og Norge,
emädan inwonnerne vthj landet föga skulle wara till troendes. Herom
skulde Stiernskiöld raadføre sig med Obersterne Fleming og Svinhufvud.
Saafremt Orlogsskibet „Lambet“ endnu var hos ham, skulde han
beholde det og derhos samle nogle Baade til at holde Kystegnene uti
devotion. Videre maatte der anlægges fornødne Magasiner. Hvis Oberst
Carl Sparre endnu var hjemme, da havde han Befaling at komme til
Undsætning med Helsingland, Ångermannland og Vesterbottens Knegter.
De Soldater, som kunde udskrives i Trondhjems Len, skulde sendes til
Hernösand; vedkommende to Regimenter kunde marschere bort under
Oberst Mücken (Munck?), medens Fleming og Svinhufvud kunde blive
i Trondhjem, ligesom Planting og hans Folk, der vare opsendte for at
hverve de før omtalte Kavaleri-Kompagnier.
Carl Gustaf synes at have forudsat, at der i Norge herskede
Misfornøielse over Forbindelsen med Danmark, og at have tænkt sig
Muligheden af en godvillig Tilslutning. Den 26de August udfærdigede
han en Fuldmagt for Rigsdrosten, Grev Per Brahe, at han skulde
forhandle med Repræsentanter for de norske Stænder och medh them
afftalla och sigh föreena öfuer the wilkor och conditioner, som till theras
Conservation och wälståndh lända kunne; hvad han lovede, skulde
Kongen senere holde, og denne haabede derfor, att emedan dören till derass
redressement och upkomst numehra för them således är öpnat worden, the
sielfwe icke låte thenne occasion förbij gå och hwariehanda skällige wägar
och medell der till icke uthslå.
Dette var den samme Politik som den, der i 1657 havde fremkaldt
de til det norske Folk henvendte Opraab. Grev Per Brahe lod heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
