Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Fredsbrudet i 1658 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke nu lang Tid hengaa. Allerede den 15de September udstedte han
sit „Manifest til de Norske at skille sig fra de Danske og forene
sig med Sverige.“[1] Dette blev aldeles virkningsløst. I Norge kom
der tilsyne en helt anden Stemning. Langt fra at ville lytte til
Opfordringerne fra den svenske Rigsdrost, viste det norske Folk sig
bestemt paa at ville gjøre Modstand til det Yderste. Det samlede sig
til Kamp. En ægte national Følelse kom til Udbrud. Den udstrakte
Haand blev stødt tilbage. Carl Gustaf havde selv forvoldt dette. Man
vidste, hvad der var foregaaet i Trøndelagen.
Fremfor nogen anden var Jørgen Bjelke Sjælen i den
Modstand, der nu blev reist. Det er ham, som gjennem sine kloge
og kraftige Dispositioner atter har samlet det lemlæstede Norge, idet
han lagde Planen for det Felttog, hvorved Trøndelagen paa ny blev
gjengiven til Norge. Ligesom Carl Gustaf — rigtignok forgjæves —
søgte at sætte stor Kraft ind paa at redde Trondhjem, saaledes forstod
Jørgen Bjelke, at det første Angreb maatte gjælde dette samme Punkt.
Han var lige hurtig til at fatte sin Plan, som til at lade den udføre.
Han var i den følgende Tid omtrent, hvad man nu vilde kalde Chef
for Generalstaben, og han har som saadan truffet de Anordninger, der
bragte den norske Hær Seiren i Hænde. Hans Kjendskab til Landet
og til Folket, hans militære Indsigt og hans Evne til at vælge det
rette Øieblik for en Afgjørelse maa her i lige Grad have medvirket til
at bringe et heldigt Resultat. Hans Begavelse har været administrativ
og strategisk. Med Idrætsmandens Vovehalsnatur har han forbundet
en rigtig Følelse af, at denne maatte trænges tilbage, hvor det gjaldt
de store Interesser for hans Konge, hans Fædreland og hans Landsmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
