- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
128

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Et trykt Opraab, undertegnet af dem alle tre i Forening, blev
særlig rettet til „Stænderne“ i de to afstaaede Len for at opfordre dem
til at vende tilbage under det gamle Herredømme.[1] Det paalagdes
dem straks at sende sine Deputerede til Jørgen Bjelke, „som er ved
den søndenfjeldske Armée“ og til Preben von Ahnen og Oberst
Reinhold von Hoven „ved den nordenfjeldske Armée.“ Der gaves samtidig
de mest lovende Forsikringer om Alt, hvad der videre skulde foregaa,
idet man havde Vished om Understøttelse fra Keiseren, fra
Brandenburg og fra Nederlandene.

Handling fulgte paa de seierssikre Ord. Jørgen Bjelke havde
opstukket Linierne for, hvad der videre skulde ske: Offensiv
Fremrykning nordenfjelds, med defensiv Holdning søndenfjelds.

Saa stor en Styrke, som det vel var muligt, skulde kastes mod
Trondhjem for at erobre Stad og Len tilbage. Ikke et Øieblik skulde her
tabes, og overensstemmende med Planen lykkedes det Jørgen Bjelke
at bringe en marschfærdig Hær paa Benene i en forbausende kort Tid.

Denne Gang agtede han ikke i egen Person at overtage
Kommandoen over de Korpser, der skulde operere nordenfjelds. Han ansaa
det sydlige Norge for mere truet og vilde selv føre Befalingen her.
Men han drev rask og kraftig paa Udrustningen, og om end ikke
personlig nærværende, maa han utvivlsomt have Adkomst til en stor Del
af Æren for, hvad der senerehen blev udrettet nordenfjelds. Han lod
samle en saa betydelig Styrke, at den var den svenske Garnison i
Trondhjem aldeles overlegen, og gjennem den Hurtighed, hvormed de
norske Tropper vare paa Stedet, forhindredes ethvert Haab om
Undsætning for denne.

Efter Jørgen Bjelkes Anordning opstilledes der to Afdelinger,
som skulde angribe Trondhjem. Den ene samledes søndenfjelds under
Kommando af Generalmajor Georg von Reichwein, en født Hesser,
der stod i norsk Tjeneste. Den anden udrustedes af Ove Bjelke i
Bergenhus Len og anførtes af Generalcommissarius Ludvig
Rosenkrans
til Hatteberg og Oberst Reinhold von Hoven.[2]


[1] Saga, I, S. 58—68.
[2] Om Ludvig Rosenkrans se B. E. Bendixens Afhandling i Skrifter,
udgivne af Bergens historiske Forening,
No. 3. I denne omtales dog ikke
hans Deltagelse i det nordenfjeldske Felttog 1658.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free