- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
134

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Desværre er det kun i enkelte Tilfælde muligt at følge
Opsætningsarbeidet mere i Detaillerne. Under 1ste September findes saaledes en
Regnskabspost: „Betalt 5 Personer, som udi en Hast skulde føre
Capitain Christian Nilssøn til Sundfjord.“ Kaptein Chr. Holberg har
altsaa da været i Bergen og først saa sent kunnet afreise til sit
Kompagnidistrikt. Det maatte da gaa i en Hast, og den 10de September
var Kompagniet opsat paa Søndfjords Fogedgaard. Om dets Reise
haves i Commissariats-Regnskabet følgende Oplysning: „Betalt, som
Kaptein Christian Nilssøn havde udlagt til Øl for sine Soldater mellem
Bergen og Trondhjem — — 40 Rdr.“

Transporten maa have frembudt endnu større Vanskeligheder end
Opsætningen. Af enkelte Regnskabsbilag kan der faaes et lidet
Indblik i de Forhold, hvorunder Tropperne førtes nordover. Det var
stormfulde Dage paa Havet. I nogle Tilfælde lagde man i Land for
Stad og transporterede Ammunitionen over Mandseidet. Der findes en
enkelt malende Skildring af de Vanskeligheder, der mødte en enkelt
større Baad. Der synes at have været Storm den meste Tid af Seilasen,
og det en Storm af Nord, og det bliver da ikke vanskeligt at forstaa,
hvordan det var at slaa sig frem nordover med Vinden ret i Stevnen.
Expeditionen kom ud lige i Jævndøgnsstormene, og den havde i disse
at gjennemgaa en skarp Prøve. Men saa meget bedre er det hele Tog
ledet. Beundringen maa derved endmere øges for de omsorgsfulde
Førere, der saaledes kunde bringe sine lidet øvede Skarer frem til det
fjerne Maal, der var dem foreskrevet. Der har været Energi i de
Mænd, som kunde udføre disse Bedrifter.

I Spidsen for Tropperne var Eilerik Visborg med
Nordhordlændingerne. Det ser ud, som om dette Kompagni, som det nærmeste ved
Bergen, først var færdigt. Underveis havde dets kjække Fører sat
sig i Forbindelse med de søndenfjeldske Tropper. Den 16de September
sendte han fra Søndmør en Mand over Fjeldene til Jørgen Philipssøn
med Gudbrandsdølerne, som da var paa Dovre, og den 19de lod han
fra Fosen (Christiansund) en anden Mand gaa over til Opdal for der
at træffe de akershusiske Tropper. Eilerik Visborg havde bl. a. den
Opgave at forhindre de svenske Embedsmænd fra at udføre den
paatænkte Plan med at afvæbne Almuen i Romsdalen og Nordmør. Han
havde sine „Kundskabsmænd“ eller Speidere foran sig for at faa Rede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free