- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
135

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa de Steder, hvor Almuen var samlet. Den 16de September kom
han fra Vallerhaug overraskende med to Kompagnier til Vestnes, hvor
Romsdølerne havde givet Møde, og han sendte straks en anden Speider
til Fosen, hvor Fienden havde samlet Almuen for at foretage
Afvæbningen, „hvilket jeg og anden Dagen forhindret,“ som Eilerik Visborg
selv oplyser. Paa dette Sted tog han ogsaa et engelsk Skib, som
Svenskerne vilde have og agtede at bringe til Trondhjem. Han var altid
paafærde, og derhos meget omhyggelig for at tilveiebringe de mest
paalidelige Efterretninger om Fiendens Stilling. Overhovedet var der
i dette, saavelsom i det foregaaende nordenfjeldske Felttog lagt stor
Vægt paa et organiseret Spionvæsen. Der var Plan i Forberedelserne.

Til bestemt Tid mødtes da ogsaa de bergenhusiske Tropper udenfor
Trondhjem med det søndenfjeldske Korps. De vare da yderligere
forstærkede med en Afdeling af 299 nordlandske Soldater, der førtes
af Preben von Ahnen. Denne var 23de September kommen til
Reinhold von Hoven i Fosen (vistnok Stor Fosen), og var 9de og 26de
Oktober paa Tyholt i Strinden.

Den 26de September havde Claes Stiernsköld, som i det Længste
havde stillet sig tvivlende overfor Tanken paa en Expedition fra det
Hold, faaet Vished for, at de bergenske Skibe var under Opseiling,
og at de havde taget to engelske Skibe, som han selv havde gjort
Regning paa at kunne benytte i sin Konges Tjeneste. To Dage senere,
den 28de September, saa han Orlogsskibene komme ind og lægge sig
ved Munkholmen, medens Tropperne dels landsteg ved Lade, dels tog
Veien ind til Værdalen. Søndenfra havde han allerede i flere Dage
havt Underretning om, at en Styrke paa 1500 Mand var under
Fremrykning. Den ene Hjobspost indløb efter den anden. Oberstlieutenant
Morat, der med det svenske Rytteri var sendt sydover, kunde ikke
holde sig mod Overmagten og trak sig under enkelte Skjærmysler
nordover. Bønderne reiste sig, fremfor alt Befolkningen i Opdal og
Rennebu. Tilsidst maatte Morat trække sig ind i Trondhjem, og den første
Oktober leirede en Del af Reichweins Tropper sig paa Stenbergene
udenfor Trondhjem.[1]


[1] Handlingar rörande Skandinaviens historia, XXVIII, S.
135—139; XXX, S. 260—262.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free